Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Skriv et svar

Smilies
:D :) :( :o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: :wink: :!: :?: :idea: :arrow: :| :mrgreen:
BBkode er slået TIL
[img] er slået TIL
[flash] er slået FRA
[url] er slået TIL
Smilies er slået TIL
Emnegennemgang
   

Udvidet visning Emnegennemgang: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af margit » ons dec 22, 2010 15:29

Tak igen. Jeg har nu gjort som du skriver, åbnet Internet Explorer uden tilføjelsesprogrammer. Og så prøver jeg det et stykke tid.

Jeg prøver også at skrive brev på word og HÅBER at det IKKE forsvinder, så ville jo meget være nået.

Men men nu er det køkkensysler som venter, så glædelig jul og hilsen fra :)
Margit

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af Kim Ludvigsen » ons dec 22, 2010 10:47

Lad være med at tage glæderne på forskud, du kan risikere, at der stadig er fejl i din Word, men lad os håbe det bedste.

Problemet med din Internet Explorer kan skyldes en fejl i en tilføjelse. Du kan prøve at starte Internet Explorer uden tilføjelsesprogrammer [1] for at se, om problemet så stadig opstår. Og ellers kan jeg varmt anbefale Firefox som browser.

[1] Start-knappen => Alle programmer => Tilbehør => Systemværktøjer => Internet Explorer (ingen tilføjelsesprogrammer)
Virker det, når du starter på denne måde, er det et tilføjelsesprogram, der driller. Du kan i så fald eksperimentere ved at starte Internet Explorer i almindelig tilstand slå alle tilføjelsesprogrammer fra (knappen Funktioner => Administrer tilføjelsesprogrammer) og så slå dem til ét ad gangen, indtil fejlen atter opstår. På den måde kan du finde den skyldige tilføjelse.

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af margit » ons dec 22, 2010 9:52

Tak igen for dit svar - og her til morgen FIK jeg faktisk en MAIL som fortalte at der var et SVAR til mig. Så også det har du rettet.

I går gik jeg ind for at læse om open office på en hjemmeside, og den frøs næsten omgående, altså curseren blev til æggeur. Jeg lukkede på xet og lidt efter kommer rammen med afslutning af program. Trykker så afslut og får beskeden i rammer at programmet ikke svarer.

Her kan jeg sende fejlrapport hvad jeg ofte har gjort. Jeg kan også klikke mig ind og få vist fejlrapport.

Og nu har jeg skrevet den ned flere gange og den er ens hver gang. Den er lang:
Fejlsignatur
szAppName: iexplore.exe szAppVer:8.0.6001.18702 szModNName:hungapp szModVer:0.0.0.0 offset:00000000

Indhold af fejlrapport
C:\DOCUME~1\margit\LOKALE~1\Temp\WER513e.dir00\iexplore.exe.mdmp

C:\DOCUME~1\margit\LOKALE~1\Temp\WER513e.dir00\appcompat.txt

Pyha. Får du noget ud af dette??
Venlig hilsen margit

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af Kim Ludvigsen » ons dec 22, 2010 2:14

Efter din beskrivelse, så tror jeg ikke, at frysningen af hjemmesider har noget at gøre med problemet i Word.

Prøv at fortsætte med Word for at se, om fejlen stadig opstår. Der er ingen grund til at udskifte Word, hvis det har været en fejl på harddisken, og denne nu er blevet rettet.

Hvis fejlen kommer igen, kan du prøve at installere OpenOffice, og i så fald vender du bare tilbage, så kan du få hjælp til installationen. Det er ikke nødvendigt at afinstalere Officepakken i den forbindelse, du kan sagtens have begge programpakker installeret samtidig. Et alternativ kunne være at prøve at geninstallere Officepakken først for at se, om det retter fejlen.

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af margit » tirs dec 21, 2010 22:56

Hej igen Kim Ludvigsen
Nu har jeg gjort som du beskrev, og den fuldførte fil- og mappekontrollen. Og bagefter automatisk kontrollerede den ledig diskplads, og så lukkeden den hele computeren op igen på normal måde. Jeg skulle lige i starten af processen genstarte...

Så der blev ikke sagt noget om fejl.

Jeg fik ikke nogen mail, så et eller andet virker ikke, men nu går jeg bare selv ind og kigger.

Og jeg lukker browseren ned når curseren kører fast i hjemmesiden og kun viser "æggeuret". Der er ikke andet at gøre. Så lukker jeg browseren op igen og finder samme hjemmeside, og så går det som regel godt igen.

Jeg tænker nu, mon jeg skulle afinstallere hele min officepakke, og så evt. lægge open office ind i stedet.

Jeg har slet ingen rutine i dette, og jeg kender kun open office af navn.

Hvad mener du. Skal jeg nu bare prøve at køre videre og bruge word som jeg plejer og så HÅBE, at der ikke sker noget dårligt igen??

Foreløbig tak for hjælpen. Du er den eneste som kan hjælpe i denne situation.

Margit

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af Kim Ludvigsen » tirs dec 21, 2010 16:44

Jeg har lige prøvet at ændre dine indstillinger for forummet, så du nu som standard bør få en mail ved svar. Jeg er dog ikke helt sikker på, om det virker ved alle svar i tråden, men det kan du jo se nu. Har du fået en mail nu, virker det ved alle svar, ellers ikke.

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af Kim Ludvigsen » tirs dec 21, 2010 16:33

Hvis det kun er i Word, er det sandsynligvis en fejl i Word. Spørgsmålet er, om fejlen ved besøg af hjemmesider kan være relateret - får du ikke nogen fejlmeddelelser der? Og når du skriver lukke alt på nettet, hvad mener du helt præcist med det - lukker du browseren (fx Internet Explorer eller Firefox), eller lukker du hele computeren ned? Hvis du kun lukker browseren, kan det være en fejl på selve hjemmesiden, og så er fejlen nok ikke relateret til fejlen i Word.

Windows indeholder et program, der kan tjekke harddisken for fejl, du kan prøve at køre programmet:
Klik på Start => Denne computer => højreklik på Lokal disk C: => vælg Egenskaber => fanen Funktioner => knappen Undersøg nu i feltet Status for fejlsøgning => sæt flueben ud for Ret fejl ... og ud for Søg efter => klik på knappen Start.

Bemærk, at dette kan tage lang tid, og du vil muligvis blive bedt om at genstarte computeren undervejs.

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af margit » tirs dec 21, 2010 15:10

Hej Kim Ludvigsen
Ser først dit svar i dag, mente jeg ville få noget i min indbakke hvis der var svar. Det er på selve den bærbare, altså den interne harddisk, og det sker KUN i Word.
Men af og til når jeg kiger på en hjemmeside, går computeren helt i stå og jeg er nødt til at lukke for alt på nettet, for så at begynde igen.
Tror du at jeg er nødt til at få en ny computer? Det værste ved den slags er at få alle sine gode programmer ind igen..
Venligst pensionisten
Margit :oops:

Re: Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af Kim Ludvigsen » fre dec 17, 2010 6:00

Er det på en intern harddisk i computeren?

Fejlmeddelelsen vises normalt kun, hvis Word ikke kan få forbindelse til den midlertidige kopi af dokumentet. Og det sker typisk, hvis man benytter et netværksdrev eller en ekstern lagringsenhed som fx en ekstern harddisk eller en USB-nøgle, og forbindelsen til netværket eller den eksterne enhed så forsvinder.

Hvis det er en intern harddisk, kan det muligvis skyldes fejl på harddisken eller i Word selv.

En fejl på harddisken kan være alvorligt. I bedste fald er det kun et enkelt lille sted, der er beskadiget, i værste fald er harddisken ved at stå af. Men hvis du oplever fejlen gentagne gange i Word og ikke oplever problemer med andre programmer, er det nok ikke en fejl på harddisken.

Breve forsvinder "der er en uoprettelig diskfejl"

Indlæg af margit » tors dec 16, 2010 22:14

Hej - Jeg har skrevet en hel del breve i Word, men pludselig kommer teksten fra Microsoft Office Word: Der er en uoprettelig diskfejl i filen ~WRL3163.tmp
Der er opstået et problem på den disk som du arbejder på. Word kan ikke bruge diskeb. Prøv en af følgende metoder: Formater en anden disk. Gem dokumentet på en anden disk.
Hvad i alverden ER det der sker med min computer??

Brevenes tekst bare forsvin der...

Jeg bruger windows XP. Der er masser af plads. Jeg ordner den hele tiden med oprydning osv.
Jeg har tidligere brugt jer og fået hjælp, men dette her kan jeg ikke greje. Det er sket mange mange gange. Og jeg kan ikke redde texten bagefter... :cry: :cry:

Top