KompoZer - hjælp til

Skriv et svar

Smilies
:D :) :( :o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: :wink: :!: :?: :idea: :arrow: :| :mrgreen:
BBkode er slået TIL
[img] er slået TIL
[flash] er slået FRA
[url] er slået TIL
Smilies er slået TIL
Emnegennemgang
   

Udvidet visning Emnegennemgang: KompoZer - hjælp til

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Stegemüller » man okt 21, 2013 17:48

Hej Kim

Du skal have mange tak for hjælpen!

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Kim Ludvigsen » man okt 21, 2013 17:14

UTF-8 er helt fint. Men koden fortæller brugerens program, hvilken tegnkodning din editor har gemt med, så hvis din eitor gemmer med ISO-8859-1, og du angiver UTF-8, så går det galt. Du skal enten ændre i din editor, så den gemmer i UTF-8, eller du skal ændre, så koden angiver den brugte tegnkodning. Tjek indstillingerne i din editor for at finde den brugte tegnkodning.

Selvom mange er gået over til HTML5, så behøver du ikke at gøre det, hvis du ikke har brug for nogle af de nye funktioner, din side vil fortsat virke, så længe der angives, hvilken kodestandard, der bruges. Det er ligesom med tegnkodningen, du fortæller, hvilken kodning der bruges, og så ved brugerens browser, hvordan dine koder skal fortolkes.

Afslutningskoder, som fx </b> og <hr/> er kun nødvendige i ganske få kodestandarder, så vidt jeg på stående fod husker kun i XHTML. Og de bruges ikke i nyere standarder.

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Stegemüller » man okt 21, 2013 15:22

Et tillægsspørgsmål

Hvis jeg retter op til moderne standard, skal jeg så skrive </b> og <hr/>?

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Stegemüller » man okt 21, 2013 15:19

Hej Kim

Jeg starter mine sider fx sådan her, men kan efterhånden forstå, at det er forkert med hensyn til UTF-8 og de nyere regler, end dem jeg har lært. Jeg kan også forstå, at man er gået over til HTML 5, uden at jeg har opdaget det.

Vil du hjælpe mig med, hvordan det i stedet skal se ud for at overholde moderne standarder?

<?php $strTitle=" ";?>
<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN">

<html>
<head>


<meta name="description" content="Anna Grethe Margith Christensen">
<meta name="keywords" content="Anna Grethe Margith Christensen, Jyderup, Vig">
<meta name="author" content="Hanne B. Stegem&uuml;ller">
<meta name="robots" content="all">
<meta http-equiv="pragma" content="no-cache">
<meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8">
<title>Anna Grethe Margith Christensen, Jyderup, Vig</title>
<style type="text/css" media="screen">@import "../css/typo-index.css";</style>
<link rel="shortcut icon" href="../grafik/pics/favicon.ico" >
<!-- scriptet styrer uret -->
<script type="text/javascript" src="../res/scripts/ur.js"></script>
<!-- slut p&aring; uret -->

</head>

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Kim Ludvigsen » man okt 21, 2013 13:13

Hvis du ikke kan finde <hr /> så kigger du måske på den forkerte side? Du kan evt. få lidt hjælp af validatoren, du har mulighed for at få vist source, altså din kode, ved at sætte et flueben. Koden er forsynet med linjenumre og validatoren skriver hvilken linje fejlen findes i.

Med hensyn til det drillende "æ"", så skyldes det sikkert, at din gamle editor ikke har angivet tegnkodning. Alle nyere HTML-editorer angiver tegnkode, og så opstår problemet ikke.

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Stegemüller » man okt 21, 2013 13:04

Hej Kim

Mange tak for dit svar.

Den fejl/advarsel, der er tilbage i mit eksempel, er en tekst, som jeg simpelthen ikke kan finde i editoren, jeg har søgt efter tekststrengen på alle mulige måder.

For nylig havde jeg i et dokument glemt at udskifte æ med HTML entiteten, og der vistes det i Firefox som en ruder med et spørgsmålstegn indeni, så jeg er ikke helt sikker på, at du har ret i, at det er overflødigt at udskifte dem. Jeg lærte at kode HTML tilbage i 2004/05, så meget kan være ændret siden.

Jeg prøver mig frem med at gemme og ser om det fjerner den sidste fejl.

Re: KompoZer - hjælp til

Indlæg af Kim Ludvigsen » man okt 21, 2013 2:13

Den resterende fejl - reelt er det kun en advarsel - er koden <hr />, der skal udskiftes med <hr>.

Du behøver ikke udskifte dine æ, ø og å'er med HTML-entiteter, det er spild af tid, og øger kun risikoen for fejl på siden eller i dine tekster. I de helt gamle dage, kunne det være nødvendigt med HTML-entiteter, fordi der kunne være problemer med nationale tegn, men den slags er ikke et problem i vore dage.

Lad dine &oslash; osv. være som de er, men fremover så lad være med at ændre tegnene.

Med hensyn til oprensning af fejl, så vil KompoZer vist automatisk ændre forkerte koder som fx <hr /> til de korrekte, når du gemmer siden, men jeg er dog ikke helt sikker på dette.

KompoZer - hjælp til

Indlæg af Stegemüller » søn okt 20, 2013 20:38

Jeg har hidtil været helt tilfreds med Firefox' tilføjelse HTML Validator, der gang på gang giver mig grønne flueben, og så skulle man jo tro, at alt var godt på ens hjemmeside.

Jeg prøvede imidlertid at teste en af siderne på http://validator.w3.org/ der er den skrappeste validator, men også den man lærer mest af i følge Jørgen Farum Jensen. Siden viste 17 fejl. Nu viser den kun 1 fejl (som jeg ikke kan finde) http://stegemueller.dk/glimt/glimt_32.php

Jeg gik så i gang med at rydde op på en af mine sider og kan se, at der hvor det går galt er en række tags, der ikke kræver den sædvanlige afslutningsmarkør fx <b> og <hr>. Mit editor HTML Tidy indsætter de forkerte markører fx </br> og </hr>.

For at komme udover problemet og finde en editor, der overholder W3-standarden har jeg søgt med Google og fundet KompoZer, som jeg også har installeret.

Hvordan får jeg programmet til at oprense min side for fejl og i overensstemmelse med W3's standarder?
Jeg har erstattet alle æøå med de relevante HTML-entiteter, men hvis jeg ser på sidens kildekode i KompoZer vises de som æøå - hvordan klarer jeg det?

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:24.0) Gecko/20100101 Firefox/24.0

Top

cron