Overvejer af skifte skabelon

Skriv et svar

Smilies
:D :) :( :o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: :wink: :!: :?: :idea: :arrow: :| :mrgreen:
BBkode er slået TIL
[img] er slået TIL
[flash] er slået FRA
[url] er slået TIL
Smilies er slået TIL
Emnegennemgang
   

Udvidet visning Emnegennemgang: Overvejer af skifte skabelon

Indlæg af Jan » tirs maj 27, 2008 7:35

Selvfølgelig, det er gjort. Mange tak for hjælpen i denne tråd.

Indlæg af Kim Ludvigsen » man maj 26, 2008 22:12

Hej Jan

Nu er jeg atter ved at have lidt tid [1], men jeg kan ikke holde styr på problemerne længere. Kan jeg ikke få dig til at starte en ny tråd, hvor du lige opridser de tilbageværende problemer og med links til de relevante sider?

[1] Jeg er dog ikke hjemme tirsdag, men onsdag kan jeg kigge på det.

Indlæg af Kim Ludvigsen » ons maj 21, 2008 11:18

Jeg har endnu ikke fået taget et ordentligt kig på siden med IE6, men jeg har taget et hurtigt kig. Grunden til det ekstra hvide felt er, at IE6 ikke forstår, at Flash'en kun skal vises én gang. Jeg har indsat en kode, der skulle få IE6 til at vende det blinde øje til nummer to Flash, men af en eller anden grund virker det ikke.

Jeg har en mistanke om, at det måske skyldes, at du bruger en anden doctype end i den oprindelige kode, men det skal jeg lige have undersøgt nærmere.

Der går nok endnu nogle dage, inden jeg får set på Flashen og afstandsproblemet - jeg sidder lige og kæmper med at få lavet en ny guide til AVG.

Indlæg af Jan » ons maj 21, 2008 10:21

Jeg syntes det er underligt.

I forbindelse med min kamp for at få siden til at stå rigtigt i IE6 prøvede jeg at ændre stilen object fra indrykning til margen.

Stor var min forundring da jeg opdagede at FF2 nu viste afstand til venstre, og tilmed dobbelt afstand. Teksten var så til gengæld klistret op af klippet. Før kunne FF jo ikke vise afstand når den var angivet som margen. Bare da det var konsekvent.

Endnu mere forbavset blev jeg da jeg så, at nu var afstanden helt korrekt i IE6. Dog bliver teksten ikke om brudt på filmen. Men det gør den ved billedet.

www.janss.dk/oceanos.html

Indlæg af Jan » man maj 19, 2008 16:56

Kim du skal ikke have så meget ulejlighed med det. Mange tak for hjælpen.

Indlæg af Kim Ludvigsen » man maj 19, 2008 14:32

Jeg vil lige se, om jeg kan finde en IE6 frem til senere i dag eller i morgen, så jeg kan tjekke.

Indlæg af Jan » man maj 19, 2008 10:23

Kim Ludvigsen skrev:Hos mig vises menuen nu korrekt i IE. Jeg tror, du får vist siden fra hukommelsen. Prøv at tvinge en opdatering igennem: Ctrl (eller Skift)+klik på opdateringsknappen.


Det tror jeg næppe. Tidligere i denne tråd skrev du det også, siden da trykker jeg altid på Ctrl og opdaterer.

Kim Ludvigsen skrev:Jeg ser også problemet med afstandende i IE7, men ikke det hvide felt. Hvilken IE-version bruger du?


Det hvide felt har nøjagtig samme størrelse som filmklippet. Det er IE6, og jeg ved godt du ikke kan lide den. Det kan jeg heller ikke, og bruger den aldrig. Den eneste grund til at jeg har den, er til at kontrollere min side. Der er som nævnt en stor del del af mine besøg der kommer fra IE6.

Indlæg af Kim Ludvigsen » man maj 19, 2008 10:04

Jan skrev:I min Firefox vises alle mine sider, som forventet.


Du bruger sikkert Firefox 2, der netop viser menuen korrekt, selvom den egentlig er for stor. Hos mig har det også virket fint i Firefox 2, jeg opdagede først problemet, da jeg så siden i Firefox 3. Efter du har rettet procenttallet, vises menuen også korrekt i Firefox 3.

Jan skrev:Men i IE er menuen stadig i to linier, selv om jeg har ændret til 14,28%.


Hos mig vises menuen nu korrekt i IE. Jeg tror, du får vist siden fra hukommelsen. Prøv at tvinge en opdatering igennem: Ctrl (eller Skift)+klik på opdateringsknappen.

Jan skrev:Filmen har ikke afstand til venstre. Billedteksten er ikke ombrudt til højre. og under filmen er der et tomt hvidt felt. Det ser helt tovlig ud.
http://janss.dk/derby.html


Jeg ser også problemet med afstandende i IE7, men ikke det hvide felt. Hvilken IE-version bruger du?

Indlæg af Jan » man maj 19, 2008 6:23

I min Firefox vises alle mine sider, som forventet. Jeg kan heller ikke se nogen fejl med afstanden ved filmene, som du tidligere har nævnt.

Men i IE er menuen stadig i to linier, selv om jeg har ændret til 14,28%. Filmen har ikke afstand til venstre. Billedteksten er ikke ombrudt til højre. og under filmen er der et tomt hvidt felt. Det ser helt tovlig ud.

http://janss.dk/derby.html

Indlæg af Kim Ludvigsen » søn maj 18, 2008 22:10

Jan skrev:I min IE6 viser den netop også menuen i to linier, som du skrev senere.


Problemet er, at de forskellige browsere åbenbart afrunder forskelligt.

Du har angivet bredden på menupunkterne til at være 14.29% (i stilklassen ul.menuliste li). Det giver en samlet bredde på 100,3 procent og eftersom der dermed 0,3 procent mere indhold, end der er plads til, skubbes sidste menupunkt ned på en ny linje. Hvis du ændrer bredden til 14,28%, så skulle menuen gerne kunne være på en enkelt linje.

Der er så åbenbart nogle browserversioner, der nedrunder de 100,3% til 100% og der kan indholdet så godt være på én linje.

Indlæg af Jan » lør maj 17, 2008 17:35

Kim Ludvigsen skrev:Jeg har lige måttet bruge nogle timer på at installere en ny harddisk på serveren, fordi den gamle var begyndt at slå knuder

Det anede mig. I morges var det meget svært at få kontakt til forum. Jeg ville ikke skrive til dig, fordi du skrev et indlæg sent i nat. Så gættede jeg på at du "på sømandssprog" lå underdrejet med en rød rose i bagdelen.
Kim Ludvigsen skrev:Men jeg ser den nye forside i IE, så det er sikkert fordi, din browser husker den gamle version. Prøv at tvinge en opdatering igennem ved at holde tasten Ctrl (eller Skift) nede, mens du klikker på opdateringsknappen.

Jeg er glad for at du ser den, men tror du ikke det er fordi du anvender IE7. I min IE6 viser den netop også menuen i to linier, som du skrev senere.
Kim Ludvigsen skrev:Der er lidt problemer med afstandene ved objekterne (flash-filmene), men det må lige vente til i næste uge, hvis du ikke selv finder en løsning.

Det kommer meget bag på mig. Jeg har ikke konstateret problemer med dem. Men derimod problemer med nummer to billed over dem.
Kim Ludvigsen skrev:Der er endnu et afstandsproblem. Jeg har lige tjekket siden i Firefox 3 (RC-udgaven), og her skubbes sidste menupunkt ned på en ny linje. Det virker ellers fint i Firefox 2.

Åbenbart det samme som jeg oplever med IE6. Egentlig er jeg ligeglad med IE6, for jeg bruger den ikke. Men helt ignorere den syntes jeg ikke jeg kan. Mange af mine besøgende bruger nemlig den browser. Det er nok fordi mine besøg kommer fra gamle fjolser, som jeg.
Kim Ludvigsen skrev:Meld lige tilbage søndag aften/mandag morgen, hvis der stadig er problemer (og hvilke), så kigger jeg på dem til den tid.

Kim, lad nu være med at stresse. Du har været mere end tålmodig med mig. Specielt set i lyset af, at man ikke kan få lov til at give et økonomisk bidrag til at holde forum og hjørnet i gang.

Men du kan være helt sikker på, at så længe jeg ikke er smidt ud fortsætter jeg med at skrive indlæg. Jeg har faktisk et i ærmet, som jeg ryster ud når jeg har bedre tid.

Indlæg af Kim Ludvigsen » lør maj 17, 2008 16:30

Jeg har ikke så meget tid her i weekenden. Jeg har lige måttet bruge nogle timer på at installere en ny harddisk på serveren, fordi den gamle var begyndt at slå knuder, og jeg skal helst nå at opgradere mine AVG-sider i weekenden.

Men jeg ser den nye forside i IE, så det er sikkert fordi, din browser husker den gamle version. Prøv at tvinge en opdatering igennem ved at holde tasten Ctrl (eller Skift) nede, mens du klikker på opdateringsknappen.

Der er lidt problemer med afstandene ved objekterne (flash-filmene), men det må lige vente til i næste uge, hvis du ikke selv finder en løsning.

Der er endnu et afstandsproblem. Jeg har lige tjekket siden i Firefox 3 (RC-udgaven), og her skubbes sidste menupunkt ned på en ny linje. Det virker ellers fint i Firefox 2.

Meld lige tilbage søndag aften/mandag morgen, hvis der stadig er problemer (og hvilke), så kigger jeg på dem til den tid.

Indlæg af Jan » lør maj 17, 2008 7:19

Øv, nu var jeg lige så glad.

Den glæde blev hurtigt til desperation da jeg åbnede siden med IE6. Ikke nok med den viser den gamle forside, min ellers fine traktorside er ganske enkelt skrækkelig.

Indlæg af Jan » lør maj 17, 2008 5:07

Det er prøvet. Til min store forbavselse er der nu korrekt afstand til venstre og teksten står også rigtigt.

Der er et par andre ting som også undrer mig. Et par billeder over filmene er der, over og under et billed dobbelt afstand, men koderne er angivet som de andre. Som jeg så tit har skrevet: "KompoZer er en drillepind", hvis det ikke var fordi den er gratis, havde jeg for længst indklaget den for menneske rettigheds kommisionen eller sådan noget.

På en eller anden måde er jeg kommet til at fumle med div boksene. Den øverste halvdel af siden var gul og den nederste var hvid. Fejlen kunne jeg ikke finde selv om jeg ledte ihærdigt så jeg opgav og fjernede et </div> der hvor siden ændrede farve. Så nu har jeg en boks der ikke er afsluttet, men siden ser pæn ud.

Så troede jeg lige at jeg var smart, jeg validerede siden og forventede at validatoren fortalte mig hvor jeg havde dummet mig. Men nej, ingen hjælp at hente. Den er åbenbart ligeglad med hvor jeg afslutter mine bokse.

Men disse småting kan jeg sagtens leve med.

Indlæg af Kim Ludvigsen » lør maj 17, 2008 2:28

Jeg forstår det heller ikke. Prøv at angive afstanden for object ud for Indrykning i stedet for Margin.

Top