Det er ikke helt let, og du vil stadig have lidt liggende på drev C i form af en fil, der fortæller, hvor dine data ligger.
I stedet for at bruge MozBackup til at flytte data fra den gamle computer, så gør dette - det er lidt nemmere, når du skal gendanne dem på den nye computer:
Luk Thunderbird (vigtigt) => Klik på startknappen i proceslinjen => Kør => skriv: %appdata% => OK => højreklik på mappen Thunderbird => Send til => zip-mappe.
Flyt zipmappen til den nye computer og udpak den. Du skal nu flytte den udpakkede mappe Thunderbird til samme placering som på den gamle computer: Start => Kør => skriv: %appdata% => OK => kopier mappen Thunderbird ind i den nyåbnede mappe. Hvis du har installeret Thunderbird på den nye computer, inden du kopierer dine data over, har du allerede en mappe med navnet Thunderbird liggende, den skal du blot slette.
Nu ligger dine data på drev C. Næste skridt er at flytte dem til en anden placering, tjek denne side:
http://www.mozilla.org/support/thunderbird/profile#move
Mvh.
Kim Ludvigsen