Side 1 af 1

Gule sedler

Indlæg: ons nov 22, 2006 7:48
af Jan
Hej Kim

Nu har jeg igen kvajet mig. Installerede programmet med de gule sedler, men jeg kunne ikke åbne det. Så ville jeg afinstallere og forsøge forfra. Den programdel der har en gul seddel som ikon, kan jeg ikke slippe af med. Men jeg prøvede at installere igen, og svarede ja til at overskrive men det kunne jeg heller ikke.
Har du nogen anelse om hvad der er gået galt?
Godt du ikke har webcam, så jeg slipper for at se du får latterkrampe når du læser dette. :oops:

Re: Gule sedler

Indlæg: ons nov 22, 2006 8:12
af Kim Ludvigsen
Nej, jeg griner skam ikke. Men jeg har lidt svært ved at forstå, hvad der sker.

Kom der slet ikke noget frem, da du prøvede at starte programmet? Heller ingen fejlmeddelelse?

Hvordan har du forsøgt at afinstallere?

Jeg har en fornemmelse af, at programmet kører, og at det er derfor, du ikke kan afinstallere.
Har du programmets ikon liggende nede i meddelelsesområdet?

Er programmet med på joblistens oversigt over kørende programmer?
Tjek evt. http://kimludvigsen.dk/tips-windows-jobliste-trin.html

Re: Gule sedler

Indlæg: ons nov 22, 2006 9:02
af Jan
Nej der skete intet.

Jeg klippede på det der hedder afinstallere, så forsvandt noget af det og der kom besked på at jeg skulle slette manuelt. Men som nævnt kunne jeg ikke slette det hele.

Din fornemmelse holder stik, tjekkede lige joblisten, og minsanten om ikke skidtet kører. Prøver lige om jeg kan lukke det og installerer igen.

Jeg ved ikke hvad meddelelsesområdet er?

Når jeg har prøvet vender jeg tilbage, og iøvrigt mange tak for svaret. Godt vi gamle fjolser har dig.

Indlæg: ons nov 22, 2006 9:12
af Jan
Mange tak. Nu har jeg fået gaflet mig ind på programmet. Glæder mig til at prøve det.