Svend skrev:Men Kompozers Overfør kræver jo både "Stedets navn", "Sidetitel", "Filnavn", "Stedets undermappe til denne side" og "Overførsels-URL" foruden hjemmesideadressen, brugernavn og password. Der er mange fejlmuligheder.
Stedets navn et et helt valgfrit navn, du giver det for at kunne genkende det. Du kan kalde fx skrive
Min hjemmeside eller
UNI2.
Sidetitel er det som vises øverst på tiltelbjælken i den besøgendes browser. På denne side er sidetitlen
Ludvigs Hjørne :: Vis emne - Adgang til hjemmeside. Du bestemmer selv, hvad din sidetitel skal være. Vælg noget meningsfyldt. Vær også opmærksom på, at søgemaskiner bruger sidetitlen til at vurdere, hvad siden indeholder.
Filnavn er navnet på siden. Forsiden på en hjemmeside skal normalt hedde
index.html, der er dog enkelte webhoteller, der benytter andre navne. Prøv i første omgang med index.html. Hvis du erstatter en eksisterende side, skal filnavnet selvfølgelig være det samme som det gamle filnavn. Pas på, du ikke skriver et filnavn på en side som IKKE skal overskrives. Vælger du index.html, vil din gamle forside sandsynligvis blive overskrevet!
"Stedets undermappe til denne side" skal du normalt ikke udfylde.
Hjemmesideadressen behøver du ikke udfylde.
Og så er vi fremme ved de oplysninger, som jeg skrev, du skal bruge:
OverførselsURL er adressen på webserveren. Brugernavn og password er selvfølgelig brugernavn og adgangskode.