Side 1 af 1

Indsætte tekst med php

Indlæg: fre dec 05, 2008 8:28
af Jan
Jeg vil gerne have en tekstlinie i toppen af flere sider. Da jeg skal ændre flere gange på teksten har jeg lavet den som en php include.

I første omgang gik det meget godt. Da jeg så oprettede en stil, for at få teksten til at stå med en margen gik det galt. Nu er min overskrift blivet delt over to linier. Det kan ses her: http://janss.dk/hedtoft.php

Mon der findes en løsning på det?

Re: Indsætte tekst med php

Indlæg: fre dec 05, 2008 11:52
af Kim Ludvigsen
Hvis ikke jeg misforstår noget, så sker der blot det, at teksten ombrydes, fordi den er for lang til at kunne være på én linje. Løsning: lav en kortere tekst, eller vælg en mindre skriftstørrelse i stilklassen ebog, fx font-size:80% eller 90%.

Og det vil måske være en god ide at fjerne float:left fra stilklassen, dermed vil linjen altid stå på en linje for sig. Med float:left ryger søgefeltet op ved siden af teksten, hvis der er plads.

Tænk også på, at nogle besøgende måske vil have valgt en større skrifttype end dig, så det vil lige være en god ide at øge skriftstørrelsen et trin eller to i browseren, så du kan tjekke, efter du har valgt den ønskede tekst/skriftstørrelse på siden.

Re: Indsætte tekst med php

Indlæg: fre dec 05, 2008 13:54
af Jan
Mange tak for hjælpen.

Det hjalp alene at fjerne float:left i stilen. Utrolig sådan en bette ting kan have så stor effekt.