Mailafsendelse

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » fre sep 17, 2010 12:41

Pludselig kan jeg ikke afsende - eller videresende - mails, jeg har skrevet med Thunderbird. Når man klikker på "send", plejer man at kunne følge processen i nederste linje til venstre, men der er ingen bevægelse eller tegn overhovedet. Og intet sendes. Jeg har prøvet at geninstallere Firefox, men det har ikke hjulpet. Er der nogen der har en idè om årsag?
venlig hilsen
Erik
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » fre sep 17, 2010 12:43

Jeg mener: -- genistallere Thunderbird --, selvfølgelig.
Erik
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre sep 17, 2010 14:51

Prøv at tjekke din firewall. Problemet opstår typisk, hvis man har fået opdateret sin Thunderbird, så firewallen ikke længere kan genkende programmet.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » fre sep 17, 2010 16:37

Tak for hurtigt svar. Jeg har i kontrolpanelet prøvet at slå Windows Firewall fra bare for at se, om fejlen lå der. Det hjalp ikke. Så har jeg kørt Eusing Registry Cleaner igennem - men også uden effekt. Når jeg kigger på listen over undtagelser i Firewall-oversigten, finder jeg i øvrigt slet ikke Thunderbird - men nok Firefox. Har så forsøgt at tilføje den, men får blot en oversigt over nogle programmer, der ikke siger mig noget. Hvor mon Thunderbird ligger? I øvrigt kan jeg modtage mails.
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør sep 18, 2010 14:50

Modtagelse og afsendelse af mails er to forskellige ting, og der benyttes to forskellige porte. Normalt vil der skulle vær undtagelse for begge dele i firewallen, men det afhænger også af firewallen.

Hvilken firewall bruger du?

Og er du sikker på, at du kun har den ene firewall? Der følger ofte en firewall med i diverse sikkerhedsprogrammer, og det er ikke altid, de er lige gode til at oplyse herom.

Det kan selvfølgelig også være noget helt andet, der driller, men så vil du normalt få en fejlmeddelelse.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » lør sep 18, 2010 15:44

Den firewall, jeg finder i kontrolpanelet, er Windows, og Mozilla Thunderbird nævnes her i rækken af undtagelser. Desuden har jeg Avast installeret - gratisversionen. Den er fornylig opdateret, men jeg har kunnet sende mails efter det tidspunkt. Jeg kan ikke finde særlige filtre der, hvor man skal bestille undtagelser. Jeg har videre været inde på min webmail i det firma - Wannafind - jeg abonnerer på. Herfra var der ingen problemer med at sende en testmail, der da også blev modtaget korrekt, hvilket var en lettelse. Jeg har lyst til at slette hele min Thunderbird og prøve at downloade den på ny, men nogen her siger, at så risikerer jeg at miste al min opsamlede mail, og det tør jeg ikke risikere. Håber jeg har forstået dine spørgsmål.
hilsen
Erik
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn sep 19, 2010 1:35

Du mister ikke dine mails ved en geninstallering - til gengæld vil det ganske givet heller ikke gøre nogen forskel med hensyn til problemet.

Windows Firewall blokerer ikke Thunderbird - i hvert fald ikke af sig selv.

Den gratis version af Avast har ikke indbygget en firewall, men hvis du benytter prøveversionen af Avast, så har du vist netop en firewall.

At din webmail virker, og at alle andre ting virker er kun med til at understrege mistanken om, at fejlen ikke ligger i Thunderbird, men i noget som blokerer programmet. Hvis det var noget i Thunderbird, som ikke virkede korrekt, så ville du ganske givet få en fejlmeddelelse.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » man sep 20, 2010 17:28

Tak for svaret, men hvad gør jeg så? Hvordan finder jeg det problem, der forhindrer afsendelse - men tillader modtagelse af mails? :(
v.h.
Erik
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » man sep 20, 2010 18:06

Lad os starte med dine indstillinger. Fortæl os, hvilken udbyder du bruger, og om det er samme sted, du har dine mails. Hvis du fx bruger TDC, men du har dit eget mail-domæne, så kan det være en forklaring. Der kan også være fejl i sendeindstillingerne, så fortæl os også, hvad du har stående under Funktioner => kontoindstillinger => marker Udgående server (SMTP) nederst i oversigten til venstre => marker kontoen i oversigten til højre, og klik på Rediger.

Ovenstående fejl burde dog udløse fejlmeddelelser. Det er derfor min mistanke er en skjult firewall. Hvis vi ikke finder noget forkert i ovenstående, så er næste skridt at tage et skærmbillede af dine kørende processer, hvor vi så kan prøve at identificere en evt. firewall. Men lad os vende tilbage til det, hvis det bliver nødvendigt.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » man sep 20, 2010 19:23

Hvis du mener internetudbyder, så er det en 20/20 fiberforbindelse fra Svendborg intranet. Min hjemmeside og min mail har jeg hos firmaet Wannafind i, vist nok, Silkeborg. Og via deres webmail kan jeg gudskelov både sende og modtage mail også nu. - Når jeg følger dine anvisninger og markerer Udgående server ( SMTP) og klikker på Rediger, får jeg et billede, der siger: SMTP-server. Som beskrivelse står der:
ASTMP.Wannafind.dk - Samme betegnelse for servernavn. Port 8080. Standard 25. - Der kommer ingen fejlmeddelelser. - Desværre ved jeg altså ikke, hvordan man tager et skærmbillede. - Men sig mig, kære Ludvig: Jeg er lidt flov over at blive ved med at trække på din tid og viden. Har du ikke en pro bono- konto, man kan spæde lidt i ? Problemet er, at ingen af forretningerne her i byen kan hjælpe mig. De bruger ikke Thunderbird, siger de.
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » man sep 20, 2010 20:24

Jeg ved ikke, om det er en skrivefejl i dit indlæg eller i indstillingerne, men det skal ikke være ASTMP.Wannafind.dk du har byttet rundt på et par bogstaver, det rigtige er: asmtp.wannafind.dk - det gør nok ingen forskel med små og store bogstaver, men brug små for en sikkerheds skyld.

Du skal have rettet portnummeret fra 8080 til 587.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad der skal vælges ud for Forbindelsessikkerhed og Godkendelsesmetode. Du kan prøve dig frem, prøv først med
Forbindelsessikkerhed: STARTTLS, hvis tilgængelig
Godkendelsesmetode: En sikker metode (forældet)

Du skal desuden angive dit brugernavn i feltet Brugernavn, og første gang du forsøger at sende mails (hvis alt andet lykkes), vil du blive bedt om at indtaste adgangskoden. Begge dele er de samme, som du bruger ved opsætningen til modtagelse af mails (POP3).

Hvis det lykkes at finde den rigtige kombination af Forbindelsessikkerhed og Godkendelsesmetode, så meld lige tilbage, hvad du valgte. Vi har en oversigt over udbydere på MozillaDanmarks hjemmeside, men vi mangler Wannafind.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » tirs sep 21, 2010 16:45

Beklager, der var tale om en skrivefejl, og der står da også med små bogstaver asmtp.wannafind.dk. Portnummeret er rettet til 587. Forbindelsessikkerhed rettet til STARTTLS. Godkendelsesmåde hedder "Almindelige adgangskode". Som brugernavn står min E-mailadresse. - Efter disse indstillingsændringer har jeg lukket og genåbnet Thunderbird. Det ændrer desværre intet: Jeg kan modtage, men ikke sende.
v.h.
Erik
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs sep 21, 2010 18:54

Prøv dig frem med de andre indstillinger for Forbindelsessikkerhed og Godkendelsesmåde. Hvis du får en fejlmeddelelse, bør den også kunne hjælpe med at finde den rette indstilling. Jeg vil næsten tro, at du burde få fejlmeddelelser nu, hvor portnummeret er rettet.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Erikdeplace » tirs sep 21, 2010 19:17

Nu har jeg prøvet at bytte om på de 2 x 4 indstillinger. Der er dog desværre ikke kommet fejlmeldinger, og der kan stadig ikke afsendes. Kun modtages. 'v.h.
Erik
Erikdeplace
 

Re: Mailafsendelse

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons sep 22, 2010 14:36

Jeg har spurgt ovre i MozillaDanmarks forum og fået følgende svar:

Forbindelsessikkerhed: Ingen
Godkendelsesmetode: Adgangskode, usikker overførsel

Meld gerne tilbage, om det virker, og om du ellers får nogen fejlmeddelelser.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Næste

Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster