Oprettelse af bestillingsliste

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Oprettelse af bestillingsliste

Indlægaf PeerHolm » fre okt 08, 2010 8:35

Takket være din hjælp er jeg nået en del længere med min hjemmeside, dog mangler jeg en vigtig ting. Ved varebeskrivelse skal være en knap til køb, og denne knap skal jo overføre varebeskrivelse og antal til en bestillingsside (oprettelse af linket tror jeg godt jeg kan finde ud af :wink: ). Men hvor finder jeg en skabelon (har søgt som en gal på nettet) eller hjælp til at skrive koderne selv. Ide'en er at varebeskrivelse, antal og pris oprettes i et bestillingsark og udregner total, det hele skal så kunne sendes som mail .
PeerHolm
 
Indlæg: 10
Tilmeldt: man aug 09, 2010 11:40

Re: Oprettelse af bestillingsliste

Indlægaf Kim Ludvigsen » fre okt 08, 2010 9:29

Opstillingen og udregningen på en bestillingsside kan laves med JavaScript. Afsendelse af mailen kan til dels laves med JavaScript, hvis man nøjes med at lave et link, der bruger den besøgendes mailprogram. Dette vil dog ikke virke særligt professionelt.

Det mest normale er at lave den slags med et serversidesprog som PHP eller ASP - man kan så evt. supplere med JavaScript til at lave en sammentælling af de forskellige felter på bestillingssiden, som bestilleren så kan se. Først og fremmest skal du have styr på, hvilket script-sprog, dit webhotels abonnement understøtter, PHP eller fx ASP, så du ved, hvilken type scripts du skal lede efter.

Jeg tror ikke, du kan finde et færdigt scripts. Det nærmeste, du kan komme, er at bruge et webhotel, der har en færdig butiksløsning, hvor man så kan tilrette siden via et CMS - altså ved at gå ind på en speciel hjemmeside. Problemet med scripts er, at hver løsning er forskellig fra hinanden, idet der skal være forskellige felter, felterne skal tilpasses resten af layoutet på hjemmesiden, og endelig skal koderne til at afsende mailen tilpasses webserveren.

Men du kan ganske givet forholdsvis nemt finde dele til scriptene. Det er faktisk ikke særlig indviklet, hvis ellers man kender lidt til scripts - hvilket sikkert også er grunden til, at det kan være svært at finde noget færdigt.

Jeg kan huske, at jeg for mange år siden fik flikket noget sammen i stil med det, du nævner. Og det var uden at kende noget til koder på det tidspunkt. Det tog blot nogen tid med at prøve sig frem med forskellige kodestumper fundet på nettet. Du skal altså, blot tage ét skridt ad gangen. Det vil være en klar fordel, hvis du kan forstå engelsk, da de fleste sider om scripts-koder er på engelsk. Alternativt så spørger du naboens 16-årige knægt, om han vil tjene lidt lommepenge ved at lave det - det vil sikkert spare dig for mange timers arbejde.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 9 gæster