af Kim Ludvigsen » man nov 15, 2010 12:38
Dejligt at høre!
Det vil være en god ide at optimere mapperne en gang imellem. Problemet er, at når du sletter en mail, eller når du flytter den fra én mappe til en anden, så fjernes den reelt ikke fra mappen. Mailen bliver blot usynlig. Først når du optimerer, slettes mailene. Hvis du aldrig optimerer, vil mapperne - især indbakken - altså vokse sig større og større, og det kan skabe problemer med såvel hastighed som med at slette/flytte mails. Og i sidste ende, kan du ikke længere hente nye mails, fordi filen ikke kan blive større (afhænger af styresystem/filsystem).
Det er ikke kun Thunderbird, der fungerer på denne måde, det samme gør mange andre mailprogrammer, heriblandt Outlook Express. Når programmerne venter med at slette, er det fordi, man ikke kan bruge programmet, mens der slettes. Man undgår altså en masse ventetid med denne metode.
Mvh.
Kim Ludvigsen