Side 1 af 1

Slettet stil i Kompozer

Indlæg: ons jul 13, 2011 13:06
af PernilleM
Hej Kim

Jeg er gået igang med at lave en hjemmeside og har brugt dit hæfte om kompozer til hjælp. Jeg gik igang med kapitel 5 og nåede til .menu li a:hover men da jeg så klikkede ok forsvandt alle stile jeg havde lavet efter .indhold. Jeg havde ikke fået gemt mit arbejde, så jeg måtte starte (næsten) forfra. Jeg fik lavet det hele igen og gemte flere gange undervejs. Denne gang blev jeg færdig med hele forsiden, men da jeg klikkede ok efter den sidste stil forsvandt mit arbejde igen. Jeg prøvede at lukke og åbne den sidst gemte fil, men mine stile var stadig væk. Min tålmodighed var opbrugt for den dag, så jeg lukkede og vendte først tilbage igen et par dage efter. Nu var kun * og p tilbage. Jeg har ikke fået en fejlmelding så jeg ved ikke præcis hvad der er sket.

Jeg ved ikke om jeg har forklaret mig godt nok, men jeg håber det er forståeligt og jeg kan få hjælp.

Mvh Pernille

Edit: Jeg har lige åbnet min index-fil igen, og nu er alle oprettede stile slettet og jeg sidder tilbage med de tre bokse med tekst i.
Edit2: Jeg forsøgte mig med en downloaded skabelon nu, og da jeg havde ændret farverne på boksenes baggrunde var alle stile slettet.

Re: Slettet stil i Kompozer

Indlæg: ons jul 13, 2011 15:38
af Kim Ludvigsen
Det lyder alt sammen mystisk. Hvilken version af KompoZer bruger du?

Og hvilket styresystem?

Har du indsat noget specielt på siderne, eller har du blot fulgt hæftet for at lave en prøveside? Ikke at jeg kan se, at indsættelse af noget skulle slette stile, men et eller andet må det jo være, der driller.

Re: Slettet stil i Kompozer

Indlæg: ons jul 13, 2011 18:32
af PernilleM
Jeg bruger version 0.8b3 i windows vista. Jeg har ikke sat noget specielt ind. Jeg har fulgt hæftet men brugt andre skrifttyper, størrelser og farver.

Re: Slettet stil i Kompozer

Indlæg: ons jul 13, 2011 19:53
af Kim Ludvigsen
Jeg tror, jeg vil anbefale dig at bruge version 0.7.10 i stedet for. Det vil også gøre det nemmere at følge hæftet, fordi hæftet er baseret på den version og betaversionen (0.8b3) adskiller sig på en del punkter.

Betaversionen er en ufærdig version, hvor en række ændringer aldrig blev helt finpudsede, og andre funktioner mangler. Den er nødvendig, hvis man bruger visse Linux-versioner, men ellers er man normalt bedst stillet med version 0.7.10.

Du kan hente version 0.7.10 her:
http://mozilladanmark.dk/produkter/kompozer/

Du behøver ikke at afinstallere 0.8b3 først, du kan sagtens have begge installeret samtidig. Dermed kan du se, hvilken version du foretrækker at bruge, og om fejlen også er der i 0.7.10. Meld gerne tilbage herom.

Re: Slettet stil i Kompozer

Indlæg: fre jul 15, 2011 19:54
af PernilleM
Jeg fik downloaded 0.7.10 i stedet, men måtte afinstallere 0.8b3 for at få det til at virke ordenligt. Nu har jeg fået oprettet index-siden uden at miste stile, så resten af arbejdet kommer til at fortsætte i 0.7.10. Mange tak for hjælpen!

Venligst, Pernille