Side 1 af 1

Tak for den nye side

Indlæg: søn dec 11, 2011 16:07
af Jan Krag
Hej Kim
Ja tak, for den nye side om virusprogrammer, jeg har heldigvis ikke noget Windows på min komputer, og derfor heller ikke noget antivirusprogram, men jeg læser da om det alligevel.
Jeg lurede på, om priserne er pr. måned - pr. halvår - eller pr. år, og om det er ens for alle programmerne, ellers er det svært, at sammenligne.

Mozilla/5.0 (X11; Linux x86_64; rv:7.0.1) Gecko/20111011 Firefox/7.0.1 SeaMonkey/2.4.1

Re: Tak for den nye side

Indlæg: søn dec 11, 2011 16:43
af Klattrup
Får du ikke et lille"popup-windue" når du holder musen hen over "Pris" ?

Re: Tak for den nye side

Indlæg: søn dec 11, 2011 16:58
af Kim Ludvigsen
Som Klattrup skriver, skulle der gerne komme en pop op-tekst, når musemarkøren holdes over de forskellige links. Der er en hel del tekst, der er gemt som pop op-tekster.

Der findes faktisk en del af programmerne, der også er lavet til Linux, men jeg tænkte, at det ville være spild af tid at medtage dem :D

Nu er du og Klattrup nok ikke just i målgruppen, men jeg vil da gerne vide, hvad I synes om siden - om den er nem at gå til, eller om den kan virke rodet og uoverskuelig.

Re: Tak for den nye side

Indlæg: søn dec 11, 2011 17:20
af Jan Krag
Hej
Jo, jeg skal bare gøre det rigtigt, så får jeg også en popup-meddelelse, der siger 12 måneder.
Jeg synes siden er fin, kun kiggede jeg forgæves efter ZoneAlarm, som jeg brugte, da jeg også brugte Windows.

Re: Tak for den nye side

Indlæg: søn dec 11, 2011 18:30
af Kim Ludvigsen
Jeg var nødt til at holde mig til de mest kendte, som også er dem, der typisk ligger bedst placeret i de forskellige tests. Og jeg burde måske endda have smidt et par stykker ud for at gøre det mere overskueligt. Men det har været et enormt arbejde at finde oplysningerne om de forskellige programmer, så jeg nænnede det ikke.

Jeg kan huske de gode gamle dage, hvor man kunne finde tekniske beskrivelser af funktionerne. I dag har langt de fleste valgt at bruge intetsigende tekst for at gøre det mere "forståeligt", ikke kun på deres hjemmesider men også i dokumentationen. Resultatet er - i mine øjne - at det bliver mere uforståeligt, når man ikke kan se, hvad en funktion dækker over.

Hos nogle dækker "ID-tyveri" fx blot over antiphishing, mens det hos andre dækker over en noget mere grundig beskyttelse af følsomme oplysninger med enten blokering af automatisk afsendelse af oplysningerne eller en virtuel sandbox.