Side 1 af 1
Thunderbird inbox fuld?

:
ons maj 23, 2012 7:27
af Hans Ulrik
Hvordan opstår meddelelsen til afsendere til min Thunderbird, at deres mails ikke kan sendes, fordi min
mailbox "has exceeded its limit" - når inboxen er fuldstændig tom? Det er aldrig sket før.
Jeg er gået fra telenor p.g.a. problemer, men fibernet har måske nye? Kan skiftet have noget
med sagen at gøre?
Venlig hilsen
Hans Ulrik
p.s. afsendelsen til flere end 4 ad gangen lykkes nu. Tak
Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:12.0) Gecko/20100101 Firefox/12.0
Re: Thunderbird inbox fuld?

:
ons maj 23, 2012 17:05
af Jørgen Rasmussen
Hej Hans Ulrik
Har du sat Thunderbird til at slette meddelelserne på serveren efter de er hentet?
Se i menuen Funktioner -> Kontoindstillinger. Til venstre under kontoens navn vælger du 'Serverindstillinger'. Til højre ser du efter indstillingen 'Gem meddelelser på serveren'. Hvis du har valgt at gemme meddelelserne, bliver din mailbox fyldt. Det er ikke på din computer men på din mailudbyders mailserver.
Re: Thunderbird inbox fuld?

:
tors maj 24, 2012 8:08
af Hans Ulrik
Jeg har nu fjernet hakket, så min server ikke længere skal gemme mails, - men indstillingen om at gemme
har været sådan, siden jeg fik computeren - uden problemer. Jeg forstår faktisk ikke problematikken.
Nu håber jeg så at få alle de mails, der hidtil ikke har kunnet komme igennem.
Venlig hilsen
Hans Ulrik
Re: Thunderbird inbox fuld?

:
tors maj 24, 2012 18:47
af Kim Ludvigsen
Problemet er, at de fleste udbydere sætter en maksimumstørrelse på din plads hos dem. Det kan fx være 10 MB. Så længe du ikke når op på den grænse, er der ingen problemer. Men rammer du grænsen, vil nye mails blive afvist.
Man kan så undre sig over, at de stadig har grænser på størrelsen. Det var en nødvendighed i gamle dage, men i dag er harddiskene både større og billigere, så det burde ikke være et problem. Google tilbyder fx ganske gratis 7 GB plads (så vidt jeg husker), og så meget når de færreste op på i deres livstid. Og så skulle man jo tro, at internetudbydere, der endda får penge, også skulle kunne tilbyde plads nok.
Re: Thunderbird inbox fuld?

:
man maj 28, 2012 10:04
af Hans Ulrik
Kære Kim Ludvigsen
Jeg takker endnu engang for de - efterhånden mange - gode svar!
Blot sidder jeg tilbage med en stille undren. Kan der ske noget ved den foretagne ændring?
Er der en risiko ved, at mine mails ikke mere gemmes på serveren - eller er det hele
komplet overflødig -----
spørger en novice i al den teknologi!
Mange venlig hilsner
Hans Ulrik
Re: Thunderbird inbox fuld?

:
man maj 28, 2012 12:39
af Kim Ludvigsen
Der sker ikke andet end at mailene ikke ligger på serveren. Du har dem på computeren,så du mister ikke nogle mails.
Der kan dog være fordele ved også at have mailene liggende på en server, ikke mindst hvis du mister din computer eller hvis harddisken går i stykker og du ikke på anden vis har lavet en backup . Hvis mailene ligger på serveren, vil du i så fald stadig kunne få adgang til dem.
Men du bør have en backup-funktion af en slags, ellers er det meget andet end mails, du risikerer at miste.