Side 1 af 1

Thunderbird back up

Indlæg: lør dec 08, 2012 10:38
af kjb@post8.tele.dk
Jeg skal geninstallere Win 7, så jeg skal have en back up af alt i Thunderbird. Når man googler Thunderbird back up, står der fra Mozilla, at man blot skal finde mappen Thunderbird brugerdata i C:\Users\<brugernavn>\AppData\Roaming. Men den mappe findes ikke hos mig. Jeg kører godt nok engelsk sprog, men i mappen Thunderbird findes der 2 mapper: Crash reports og Profiles. Ingen af de mapper er så store, at de kan indeholde alle mine mails. Så kan man bruge Mozbackup, som jeg også har, men for at være sikker på, at alt copieres, må man gendanne inden man sletter Thunderbird.
Kan man i øvrigt ændre sprog fra engelsk til dansk?
Kjeld

Mozilla/5.0 (compatible; MSIE 9.0; Windows NT 6.1; WOW64; Trident/5.0; NP06)

Thunderbird back up Win 7 til Ubuntu

Indlæg: lør dec 08, 2012 10:40
af kjb@post8.tele.dk
Kan man exportere Thunderbidr back up fra Win 7 til Ubuntu?
Kjeld

Re: Thunderbird back up

Indlæg: lør dec 08, 2012 12:39
af Kim Ludvigsen
Jo, du har den pågældende mappe i din Windows 7. Så du har enten fundet en forkert mappe, eller om du har kigget forkert på størrelsen af mappen Profiles og dens undermapper.

Den nemmeste måde at finde den rigtige mappe: Luk Thunderbird => klik på Windows-logoet => i skrivefeltet nederst, skriv %appdata% => tryk på enter => Find mappen Thunderbird og kopier den over på en USB-nøgle eller lignende. Hvis du kopierer den over på en DVD, skal du zippe mappen først, ellers får du problemer med, at filerne skrivebeskyttes.

Efter geninstallationen af Windows 7: Klik på Windows-logoet => i skrivefeltet nederst, skriv %appdata% => tryk på enter => kopier mappen Thunderbird ind i den åbnede mappe. Installér herefter Thunderbird - du kan godt installere den danske version, selvom du tidligere havde en engelsk udgave.

Du kan godt også bruge backup'en på Ubuntu. Her skal mappen Thunderbird omdøbes til .thunderbird og placeres i din hjemmemappe - bemærk, at mappen vil være skjult på grund af punktummet, så du skal slå visning af skjulte mapper til for at se den: Ctrl+H. Så vidt jeg husker, vil Thunderbird automatisk tilrette stier i profil-filerne, så de passer på din Ubuntu.

Husk altid: Thunderbird skal være lukket, når du laver eller gendanner en backup.

Re: Thunderbird back up

Indlæg: lør dec 08, 2012 13:40
af Klattrup
Kim Ludvigsen skrev:Jo, du har den pågældende mappe i din Windows 7. Så du har enten fundet en forkert mappe, eller om du har kigget forkert på størrelsen af mappen Profiles og dens undermapper.


Sidder og tænker på om det hvis nu der er tale om imap, og så mails reelt ligger på en server, men ved det ikke, har ikke meget forstand på imap.

Re: Thunderbird back up

Indlæg: lør dec 08, 2012 13:55
af Kim Ludvigsen
Du har ret, jeg tænkte ikke lige på IMAP, det kan forklare mappestørrelsen.

Kjeld, metoden til at lave backup og gendanne er den samme, også selvom du skulle bruge IMAP.

Re: Thunderbird back up

Indlæg: lør dec 08, 2012 14:40
af Jan Krag
Hej
For at være sikker på, at det er den rigtige Thunderbird-mappe, der kopieres, så skal den indeholde en mappe, der hedder tilfældigetegn.default - som er den egentlige profil-mappe.