Side 1 af 1
Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
fre jun 07, 2013 11:17
af Berndt
Jeg bruger Firefox - Windows Vista -- Når jeg går på internettet og er kommet ind på en hjemmesides hovedmenu for at få opklaret et eller andet spørgsmål, har jeg konstateret, at jeg efter at have benyttet dens henvisning til underadresser ofte forhindres i at returnere til hjemmesidens forside bagefter.
Ligegyldigt hvor meget jeg klikker på pilen "baglæns" foroven, bliver jeg hængende på den samme irrelevante side og må begynde helt forfra.
Det er godt nok ikke et nyt problem, men jeg tænkte, at det egentlig måtte være på tide at få opklaret, om jeg gør noget forkert?
Mozilla/5.0 (Windows NT 6.0; rv:21.0) Gecko/20100101 Firefox/21.0
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
fre jun 07, 2013 11:49
af Kim Ludvigsen
Næste gang, du oplever det, så vend tilbage her med adressen, så vi kan tjekke. Men sandsynligvis skyldes problemet, den måde linket er lavet. Hvis det laves med JavaScript på en "forkert" måde, virker tilbageknappen ikke.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
lør jun 08, 2013 13:26
af Berndt
Jeg har selvfølgelig endnu ikke kunnet finde et eksempel, da jeg har glemt, hvor jeg sidst havde problemet. Men jeg vil straks komme tilbage, når det sker igen.
Tak for svaret.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
lør jul 20, 2013 10:55
af Berndt
Jeg skrev noget sludder i mit indlæg ovenfor. Problemet var ikke at komme tilbage til hovedmenuen, men at forlade hjemmesiden helt og vende tilbage til Googles oversigt over adresser. Nu har jeg oplevet det igen. Det drejer sig i dette tilfælde om Borger.dk.
Jeg søgte nogle oplysninger om ændrede regler for tilskud til tandbehandling. På hovedsiden står der:
"Læs om tilskud til behandling" -> "Hvad kan jeg få tilskud til?" -> "Fold alle ud" -> "Læger og Speciallæger - Andre behandlere -> (For neden står der så: "På Sundhed.dk kan du se, hvilken behandling du kan få dækket...." (nyt vindue)).
Da jeg allerede havde været inde på Sundhed.dk gik jeg et par gange "baglæns" til forsiden for at tjekke, hvad der ellers var af oplysninger. Da jeg så ville forlade siden helt (med returpilen foroven t.v), blev jeg stående på forsiden, den nægtede at forlade stedet. Hvad mon det skyldes?
Det er jo ikke noget rigtigt problem, da man bare kan klikke på X'et foroven t.h. og så gå ind på Google´s oversigt igen.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
lør jul 20, 2013 21:17
af Kim Ludvigsen
Jeg har lige prøvet - dog uden at være logget ind. Hvis jeg besøger sundhed.dk fra Google, kan jeg godt komme tilbage. Jeg tør ikke sige, om det har betydning, at du har været logget ind, men umiddelbart er der ikke noget på deres forside, der forhindrer brug af tilbageknappen.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
søn jul 21, 2013 11:58
af Berndt
Jeg var ikke logget ind de gange, jeg har bøvlet med at gå baglæns med returknappen.
Der har ikke været problemer med Sundhed.dk, men med Borger.dk.
For at prøve noget andet, gik jeg ind på Borger.dk via Int.Expl. - hvor jeg foretog de samme procedurer, med undermenuer osv. Her var der ingen problemer med komme tilbage til Google med returpilen.
Det lyder forvirrende, men da jeg ville gå tilbage til Firefox, stod der: "Firefox kører allerede, men svarer ikke". Jeg blev bedt om at prøve igen eller slukke og genstarte. Det gjorde jeg så, og valgte igen Firefox. Derefter slettede jeg i bogmærker Borger.dk og gemte siden igen (i bogmærker).
Nu fungerer det igen med returknappen i Firefox.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
søn jul 21, 2013 12:31
af Kim Ludvigsen
Ups, jeg fangede kun "sundhed.dk" i teksten, da jeg skulle finde adressen i din tekst. Jeg oplever også problemer på borger.dk - men kun nogle gange. Den gjorde det ved min første forsøg, og jeg kan ikke få det til at ske igen. Det er muligvis noget JavaScript på siden, som driller.
Og det er ikke den eneste kode, der driller, for siden har åbenbart et fejlbehæftet browsertjek, jeg får at vide, at min browser er forældet.
Hvis du atter oplever fejlen, så prøv at holde musen ned på tilbageknappen, så får du vist de seneste sider, og så kan du komme tilbage til før borger.dk.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
søn jul 21, 2013 14:43
af Berndt
Tak for dit hurtige svar - trods sommervarmen (eller måske netop på grund af ..

).
Jeg vil nu se, hvordan det går. Tak for tippet med returknappen.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
tirs jul 23, 2013 18:02
af Erikdeplace
Har været ude for nøjagtigt det samme mange gange det sidste årstid. Og det nytter ikke bare at "slukke" på krydset oppe til højre. For hvis jeg så vil åbne Firefox' åbner den side, jeg ville væk fra - og - som en anden læser skriver: Man kan ikke bare gå baglæns som ellers ude i venstre side.
I dag er der opstået et nyt problem med Firefox: Den bliver ved med at åbne med MSN - med masser af reklamer - uanset hvad jeg gør for at slippe af med den. Så har jeg forsøgsvis slettet Firefox, men da jeg vil downloade den igen - som jeg har gjort før - er den næsten umulig at finde med Explorer. Mærkelige sider, ingen almindelig download er mulig. Nogen gode råd???
venlig hilsen
Erik
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
tirs jul 23, 2013 18:47
af Kim Ludvigsen
Erikdeplace skrev:I dag er der opstået et nyt problem med Firefox: Den bliver ved med at åbne med MSN - med masser af reklamer - uanset hvad jeg gør for at slippe af med den. Så har jeg forsøgsvis slettet Firefox, men da jeg vil downloade den igen - som jeg har gjort før - er den næsten umulig at finde med Explorer. Mærkelige sider, ingen almindelig download er mulig. Nogen gode råd???
Har du prøvet at skifte startside? Klik på Firefox-knappen => Indstillinger => Generelt => du har flere muligheder i rullemenuen ud for Når Firefox starter.
Vælger du "Vis mine vinduer og faneblade fra sidste gang", startes med de samme sider, som da du lukkede Firefox. MSN vil altså kun blive vist, hvis siden var åben, da du lukkede Firefox.
En anden mulighed er at vælge "Vis min startside" og så angive startsiden i feltet nedenunder, fx "http://google.dk".
Hvis du stadig får vist MSN efter en af ovenstående ændringer, så vend tilbage, så skal der skrappere midler til.
Hvis du går ind på
http://www.mozilla.org/da/firefox/fx/ skulle du kunne downloade Firefox uden problemer, også med Internet Explorer. Men bemærk, det gør ingen forskel at geninstallere Firefox. Dit problem med startsiden ligger i din profil, og profilen ændres ikke ved en geninstallation.
Re: Firefox - Kan ikke returnere til hjemmesides hovedmenu.

:
ons jul 24, 2013 8:10
af Erikdeplace
Tusind tak til Ludvig. Endnu en gang har jeg fået hurtig og kompetent hjælp. Nu kører Goggle igen som min startside og jeg er sluppet fri for det ækle MSN.
Tak
Erik