Side 1 af 1

Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: søn dec 08, 2013 21:26
af simon
Hjælp venligst.
Jeg bruger version 17.0.11 af Thunderbird.
Jeg vælger "adressebog"
Det er muligt at slette og tilføje adresser.
Det fungerer fint indtil jeg lukker Thunderbird.
Når jeg igen åbner Thunderbird så er mine rettelser væk.
Jeg har haft gen-installeret Thunderbird men problemet er der stadig.
Når jeg læser min post og ønsker at tilføje en ny e-mailadresse går det fint.
Men når jeg gen-starter programmet er den nye adresse glemt.
Hvordan får jeg verificeret, at Thunderbird bruger "den rigtige adressebog"
Hvem kan hjælpe?
venligst
Simon

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:25.0) Gecko/20100101 Firefox/25.0

Re: Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: søn dec 08, 2013 22:04
af Jørgen Rasmussen
Hej Simon

Har du også problemet når du starter Thunderbird i Fejlsikret tilstand? (Hold Skift-tasten nede mens du starter Thunderbird).

Adressebogsfilen kan være blevet beskadiget.
Jeg har et par mulige løsninger. Lad os starte med den letteste.
Installer udvidelsen 'MoreFunctionsForAddressBook' fra denne side: https://nic-nac-project.org/~kaosmos/morecols-en.html
Åbn adressebogen i Thunderbird. Det åbner vinduet Adressebog. Til venstre højreklikker du på den pågældende adressebog og vælger 'MoreFunctionsForAddressBook -> Recover/Restore. Det skulle oprette en ny adressebog.
Hvis den nye adressebog heller ikke virker, så skriv igen, så kan vi prøve løsningsforslag nr. 2.

PS. Er der en speciel grund til, at du bruger version 17.0.11 og ikke den seneste version 24.1.1?

Re: Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: man dec 09, 2013 0:58
af Gæst
Super, :D
Det virker.
Jeg har opdateret til version 24.1.1 (det havde ingen effekt)
men "MoreFunctionsForAdressBook" virker fint.
Den har dannet en ny adressebog og her kan jeg tilføje og slette adresser. SUPER.
Kan jeg nu blot slette den "gamle"
Tak for hjælpen
Simon

Re: Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: man dec 09, 2013 1:17
af Jørgen Rasmussen
Kan jeg nu blot slette den "gamle"


Det skulle være ok at slette den gamle. Du kan omdøbe den nye adressebog ved at højreklikke på den og vælge Egenskaber.

Re: Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: ons dec 11, 2013 0:09
af simon
Jørgen Rasmussen skrev:
Kan jeg nu blot slette den "gamle"


Det skulle være ok at slette den gamle. Du kan omdøbe den nye adressebog ved at højreklikke på den og vælge Egenskaber.


Et opklarende spørgsmål:
Jeg får ikke "lov til" at slette den gamle adressebog med navnet "personlige adressebog"
Er der en "bagvej" hvor jeg kan slette den
venligst
Simon

Re: Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: ons dec 11, 2013 1:34
af Jørgen Rasmussen
Hej Simon

Var det Personlig adressebog der var ødelagt? Hvis man sletter filen der svarer til Personlig adressebog, laver Thunderbird en ny.
Du kan evt. lave din nye adressebog om til Personlig adressebog, og slette den gamle Personlig adressebog. Først skal vi finde ud af, hvad filen hedder, der indeholder din nye adressebog.
I Thunderbird -> Menuen Funktioner -> Indstillinger -> Avanceret -> Generelt. Klik på Avancerede indstillinger. Klik på Jeg lover at være forsigtig. Det åbner et nyt vindue. I det vindue er der en søgelinje. Der skriver du navnet på din nye adressebog. Under kolonnen Værdi finder du navnet på filen. Den hedder noget med abook. Husk navnet. Luk vinduet.
Så skal du have byttet navne om på de to filer.
I Thunderbird menuen Hjælp -> Teknisk information. Klik på knappen Åbn mappe. Afslut Thunderbird. I mappen du lige åbnede finder du de to filer, der indeholder henholdsvis din nye adressebog og den der hedder Personlig adressebog. Personlig adressebog ligger i filen abook.map. Du kan omdøbe abook.map til xxabook.map. Omdøb filen med den nye adressebog til abook.map. Omdøb xxabook.map til det din nye adressebogsfil hed. Nu skulle der være byttet rundt på de to adressebøger.
Start Thunderbird. Åbn adressebog. Tjek at navnene er byttet rundt på de to adressebøger. I Thunderbird sletter du den adressebog der ikke hedder Personlig adressebog.

Re: Adressebog Glemmer opdatering når Thhunderbird lukkes

Indlæg: ons dec 11, 2013 23:08
af simon
TAK for hjælpen.
Det fungerer fint nu.
bedste hilsner
Simon