Microsoft framework.net UØNSKET

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Microsoft framework.net UØNSKET

Indlægaf Hugin » søn maj 11, 2014 9:57

Windows update bliver ved med at sende opdateringer til "framework.net", der såvidt jeg forstår det, er beregnet til webudviklere, og ikke almindelige oldsager, der bare bruger computeren, bl.a. fordi vi nu skal, medens det offentlige stadig anvender sneglepost i henvendelser til os :lol: - så den reserverede tid var forpasset for 8 dage siden !!!

Hver gang jeg har accepteret disse - p.t. 5 - opdateringer, har jeg efterfølgende måttet søge et tidligere gendannelsespunkt for at får maskineriet til at fungere igen, hvorfor jeg gerne een gang for alle vil blokere "framework-updateringerne", selv om jeg nødvendigvis stadig må acceptere de "daglige" rettelser til de ufærdige produkter, som Microsoft efterhånden er verdensmester i at lancere.

Et af problemerne er, at "stifinder" jævnligt holder op med at fungere, så jeg mister det jeg er i gang med, når jeg ender i "luk programmet" for at komme videre.

Microsoft svarer naturligvis ikke på henvendelser af nogen art, så mit spørgsmål er: HAR I EN SMART MÅDE AT ELIMINERE DETTE DAGLIGE IRRITATIONSMOMENT MED, SÅ JEG KAN UNDGÅ AT SKULLE FRAVÆLGE FRAMEWORK I FORBINDELSE MED MICROSOFTS
GENTAGNE TVANGSFODRING MED "STØJ I COMPUTEREN".

:roll: Charley

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:28.0) Gecko/20100101 Firefox/28.0
Hugin
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: søn nov 24, 2013 13:16

Re: Microsoft framework.net UØNSKET

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn maj 11, 2014 11:05

Du har misforstået lidt af, hvad framework.net er. Det er ganske rigtigt noget, som programmører kan bruge, så det bliver nemmere at lave programmer. I stedet for at skulle lave deres egen kode til forskellige rutiner, kan de blot bruge kode, som er med i framework.net. Men det betyder også, at for at deres programmer kan fungere korrekt, så skal brugeren have framework.net installeret. Det er altså ikke kun udviklerne, der skal bruge framework.net, det skal brugeren også.

I stedet for at forsøge at undgå framework.net, så accepter opdateringerne. Jeg ved ikke, om Stifinder bruger framework.net, men hvis det gør, så kan din sletning af opdateringerne være forklaringen på dine problemer med Stifinder.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Microsoft framework.net UØNSKET

Indlægaf Hugin » tors maj 15, 2014 9:56

Tak for svaret, men der er 2 problemer.
1. Updateringen af Framework efterlader hver gang 2 af filerne med "fejl" så de IKKE bliver opdateret.
2. Efterfølgende problemer med systemet som helhed medfører så, at jeg må gendanne.

og det er den karussel jeg efter adskillige forsøg er ved at være en lille, lille bitte pas på :D
Hugin
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: søn nov 24, 2013 13:16

Re: Microsoft framework.net UØNSKET

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors maj 15, 2014 10:24

Du skal så have fundet ud af at få opdateret de to filer uden fejl. I fejlmeddelelsen plejer der vist at være et link til yderligere information om problemet eller til en løsning. Du kan evt. kopiere fejlmeddelelserne herind, hvis du ikke selv kan finde en løsning via dem.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Microsoft framework.net UØNSKET

Indlægaf Hugin » tors maj 15, 2014 11:17

Hej igen,

Som uret viser har jeg nu (igen) brugt 2 timer på IKKE at få 2 af "frame.net" opdateringerne installeret.
I mellemtiden har jeg så anvendt Microsofts "Hjælp (ikke) funktion, og vanen tro igen endt med en lakonisk meddelelse om, at det downloadede reparationsværktøj ikke kan løse problemet, hvorfor diverse "log-informationer" er sendt til "Microsoft", hvor de tilsyneladende ender i den samme bunke af uløste problemer, som hver gang tidligere.
At jeg naturligvis heller ikke får nogen form for tilbagemelding fra "M" er næsten en overflødig bemærkning, og så må jeg jo fortsætte med at sige nej ellers tak til de foreslåede "frame.net" opdateringer, for jeg kan ikke med en alder omkring 79 bruge flere timer hver dag, på at se systemet lukke op og ned og gendanne og danne og r.m.i.r.
Hvis jeg ender med at skulle have en ny computer - det offentlige kræver jo, at JEG bruger en sådan, selv om de selv stadig sender mig sneglepost op til 8 dage EFTER invitaionsdatoen - så vil jeg stærkt overveje Apple, for mit barnebarn påstår, at den fungerer hver gang.
HAR HAN MO*N RET I DET ?
:wink:
Hugin
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: søn nov 24, 2013 13:16

Re: Microsoft framework.net UØNSKET

Indlægaf Hugin » lør maj 17, 2014 10:05

TIL ORIENTERING !

Selv om jeg naturligvis ikke har hørt noget fra Microsoft direkte, så er problemet med opdateringerne af "framework.net" åbenbart nu blevet løst.
De 3 opdateringer, der nu i mere end 1 måned har fået min computer til at gå i "udu", blev adviseret igen i dag, og da jeg havde tid til at eksperimentere, satte jeg hentning og installation igang.
Opdateringerne skete nu helt normalt, og jeg skulle end ikke genstarte systemet da installationerne var færdige, ligesom det tidsmæssigt gik forbløffende hurtigt i forhold til tidligere.
Blot til orientering.

mvh Charley
Hugin
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: søn nov 24, 2013 13:16


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster

cron