Side 1 af 1

avast Free Antivirus - Fjernelse af tilføjelsesprogram

Indlæg: tirs sep 16, 2014 21:04
af Berndt
Jeg får temmelig tit en besked om, at et tilføjelsesprogram bør fjernes. Desværre har jeg hver gang glemt at notere mig den nøjagtige tekst. Men jeg prøver alligevel at få løst mit problem her.

Jeg trykker altså på FJERN, hvorefter der kommer følgende tekst: "Fjernelse af dårligt vurderede tilføjelsesprogrammer kræver, at du vælger en standardsøgemaskine til din browser (3 forslag) -> Yahoo - Microsoft Bing - Hidtidige browser (tror jeg nok).

Hvad går det egentlig ud på? - Hvordan undgår jeg denne irriterende forstyrrelse? Jeg ønsker jo ikke hver anden dag at skifte browser.

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.0; rv:32.0) Gecko/20100101 Firefox/32.0

Re: avast Free Antivirus - Fjernelse af tilføjelsesprogram

Indlæg: tirs sep 16, 2014 21:13
af Kim Ludvigsen
Jeg ved der er andre herinde, der bruger Avast, så måske de kan hjælpe dig ud fra det du har skrevet. Men ellers, så prøv næste gang det sker at skrive den nøjagtige fejlmeddelelse ned. Du kan også prøve om du kan finde fejlmeddelelsen og evt. andre oplysninger i Avast' log.

Re: avast Free Antivirus - Fjernelse af tilføjelsesprogram

Indlæg: tirs sep 16, 2014 21:21
af Jørgen Rasmussen
Klik på avasts ikon nede ved uret. Det åbner et nyt vindue. Klik på Værktøjer -> Browser Rensning. Fjern fluebenet ud for indstillingen Kontroller jævnligt min browser for værktøjslinjer med en dårlig brugerbedømmelse.
Se, om ikke det skulle hjælpe.

Re: avast Free Antivirus - Fjernelse af tilføjelsesprogram

Indlæg: tirs sep 16, 2014 22:10
af Berndt
Tak for jeres indlæg. Nu har jeg fjernet fluebenet, som Jørgen foreslog. Det vil uden tvivl hjælpe.