Side 1 af 2

Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 10:13
af Stegemüller
Hej Kim

Jeg bruger mærkater og virtuelle mapper meget i Thunderbird. Pludselig er der "af sig selv" begyndt at opstå virtuelle mapper på månedsbasis og ikke bare på årsbasis, og så er jeg bange for at miste overblikket

[list=]Hvordan er det nu jeg styrer de virtuelle mapper?[/list]
[list=]Hvor ser jeg hvorfor denne "månedsmappe" pludselig er dukket op?[/list]

Jeg vedlægger billede, så du kan se, hvad jeg mener

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:38.0) Gecko/20100101 Firefox/38.0

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 10:50
af Kim Ludvigsen
Er det dem under 2015? I så fald oprettes de sikkert på grund af pladsmangel, altså hvis der er mange mails i 2015-mappen. Hver mappe gemmes som en fil på harddisken, og Thunderbird prøver sikkert at undgå at filerne bliver for store, fordi de dermed gør Thunderbird langsommere. Det er også derfor, arkivet opdeles i årstal i stedet for bare at have en enkelt arkivmappe.

Det er for øvrigt ikke virtuelle mapper. Virtuelle mapper er, når du opretter mapper med henvisninger til mails i andre mapper - baseret på mærkater eller afsendere eller andet.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 11:06
af Stegemüller
Mange tak for dit svar.

I 2015-mappen er der 427 mails. I mappen 2015-sygdom er der 213 mail. Den mappe som Thunderbird selv opretter er 2015-06, og den rummer en mail med mærkaten sygdom. Jeg er meget ked af disse undermapper/månedsmapperne, da jeg jo ikke kan søge på tværs af dem - eller kan jeg? Jeg kan godt manuelt flytte mailen tilbage til 2015-mappen, hvorved den også automatisk vises i mappen 2015-sygdom.

Jeg forstår ikke helt, at det ikke er en virtuel mappe. Den er opstået i forbindelse med, at jeg havde vist alle med mærkaten sygdom og så fik jeg et eller andet sted, som jeg ikke kan finde igen, mulighed for at gemme denne visning som en mappe. Hvor er det nu jeg styrer disse visninger?

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 11:14
af Stegemüller
Jeg fandt denne om optimering, og håber det kan hjælpe mig:
https://support.mozilla.org/da/kb/optim ... ine-mapper

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 11:48
af Kim Ludvigsen
Du kan sagtens bruge søgefunktionen på tværs af mapper. Den virker fint, uanset hvor mange mapper, du har.

Ok, du har vist ret, ud fra din beskrivelse må mappen 2015-sygdom være en virtuel mappe (og det kan mappen 2015-06 så også være). Så vidt jeg husker, får du efter en søgning mulighed for at gemme søgningen som en virtuel mappe, og det må så være det, du er kommet til. Hvis du ikke vil have mappen, kan du bare slette den, så den flyttes over i papirkurven. Men inden du sletter den fra papirkurven, så tjek lige for en sikkerheds skyld, om du stadig har mailene - mere for det tilfælde, at det alligevel ikke er en virtuel mappe.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 11:58
af Stegemüller
Kim Ludvigsen skrev:Du kan sagtens bruge søgefunktionen på tværs af mapper. Den virker fint, uanset hvor mange mapper, du har.

Ok, du har vist ret, ud fra din beskrivelse må mappen 2015-sygdom være en virtuel mappe (og det kan mappen 2015-06 så også være). Så vidt jeg husker, får du efter en søgning mulighed for at gemme søgningen som en virtuel mappe, og det må så være det, du er kommet til. Hvis du ikke vil have mappen, kan du bare slette den, så den flyttes over i papirkurven. Men inden du sletter den fra papirkurven, så tjek lige for en sikkerheds skyld, om du stadig har mailene - mere for det tilfælde, at det alligevel ikke er en virtuel mappe.


Igen mange tak for dit svar.

Det beroliger mig lidt, at man kan søge på tværs. Jeg har gang i noget kommunal sagsbehandling og alene af den grund er det virkelig vigtig for mig at have styr på mine mails.

Jeg prøvede lige at optimere. Det hjalp ikke. 2015-06 bliver ved at opstå igen og igen. Mappen opstår, når jeg taster A for at arkivere. Jeg har slette alt over 2.000 mail samt papirkurven.

Uha dette er jeg ikke helt tilfreds med, og jeg er ellers så glad for Thunderbird, også selv om min jo er "forhekset", som vi har konstateret flere gange. Jeg er faktisk så begejstret at jeg har skrevet en guide til FB-gruppen "Support pc og andet", der er 8,000 potentielle brugere, og som hjælp har jeg henvist til denne side. Hvis du er interesseret i at se den, vil jeg gerne sende den til dig.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 12:33
af Kim Ludvigsen
Prøv at lade mappen 2015-06 være og se så, hvad der sker næste gang igen, du arkiverer en mail. Jeg tror, vi er tilbage ved mit første bud med hensyn til den mappe - at det er en mappe, som Thunderbird opretter automatisk, ligesom der automatisk oprettes mapper for årstal. Hvis det er en mappe, som Thunderbird opretter automatisk, skal du bare ignorere den. Du kan stadig søge og finde dine mails.

Hvis Facebook-siden ikke er en lukket side, vil jeg da gerne have et link. Jeg bruger ikke Facebook personligt, så jeg kan vist kun komme ind på de helt åbne sider.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 12:43
af Stegemüller
Jeg tror, du kan se dette link: https://www.facebook.com/groups/support ... 967786623/
Og ellers må du lige sige til, så må vi finde på noget andet.

Hvis der er faktuelle fejl /hvad jeg ikke håber) hører jeg det selvfølgelig gerne.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 13:28
af Kim Ludvigsen
Den kan jeg desværre ikke komme ind på.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 16:13
af Stegemüller
Hvordan kan jeg så nå dig?

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 16:30
af Kim Ludvigsen
Jeg må erkende, at jeg ved meget lidt om, hvordan Facebook fungerer. Jeg har en konto, som jeg bruger til at fortælle om nyt på nogle af mine hjemmesider, men det er ikke en "rigtig" konto, og selvom jeg logger ind på den, kan jeg ikke komme ind på support-siden.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 16:35
af Stegemüller
Der er et link til guiden i denne blogpost: http://stegemueller.dk/blog/thunderbird-3/

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 17:59
af Kim Ludvigsen
Din PDF ser meget fin ud! Dog et par små bemærkninger:

Du skriver, at du sender en skjult kopi til din Gmail for at bruge den som backup. Det kan være smart med en almindelig POP-konto, men det er ikke nødvendigt, hvis ens konto er en Gmail-konto, da den sendte mail så automatisk gemmes online.

Når man laver backup er det vigtigt, at Thunderbird er lukket. Bruger man MozBackup, får man at vide, at man skal lukke Thunderbird, men bruger man den manuelle metode via %appdata%, advares man ikke. Måske du lige skulle tilføje et "Thunderbird skal være lukket, når man laver backup" i forbindelse med omtalen af %appdata%.

Og så en glædelig nyhed til dig i forbindelse med brugen af mærkater. Hidtil har man manuelt skullet ind og åbne en afsendt mail for at kunne påføre en mærkat. Men nu (fra Thunderbird 38) bliver det muligt at oprette filtre til at påføre mærkater på afsendte mails.

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: tors jun 11, 2015 18:02
af Stegemüller
Hej Kim

Mange tak for dine bemærkninger. Dem sørger jeg straks for at indarbejde!

Re: Virtuelle mapper i Thunderbird

Indlæg: fre jun 12, 2015 6:15
af Stegemüller
Du skrev, at jeg nemt kan søge på tværs af mapper. Det kan jeg ikke lige få til at fungere. Jeg "står på" enten Indbakke eller Arkiv og søger på navnet Marianne, da jeg ved, at jeg har en del meddelelser fra hende. Jeg får ingen poster frem ved denne søgning. Hvad gør jeg forkert?