Side 1 af 2

virus

Indlæg: søn jan 10, 2016 19:39
af eaaj
Min pc har fået virus. Jeg var inde på en heinkel side på facebook - det er jeg ofte - kom åbenbart til at klikke på noget jeg ikke skulle = virus. Min pc har sendt porno til en masse uskyldige mennesker.

Jeg har scannet med Anti malware, super antispywarw og windows defender. Den sidste fandt noget som hedder "backdoor.PHP/shell.c" Den er selvfølgelig fjernet.

Hvordan kan jeg tjekke at der ikke er mere skidt i min pc? Den bliver ved med at sende fra facebook

Win. 10.

Dette er sendt fra en anden pc uden facebook.

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/47.0.2526.106 Safari/537.36

Re: virus

Indlæg: søn jan 10, 2016 20:17
af Kim Ludvigsen
Sendes der spam i mails eller i form af indlæg på din Facebook-side?

Hvis det er via din Facebook-side, har du så været inde og tjekke siden fra en anden computer for at se, om der også sendes spam, når du ikke bruger computeren med virus?
Hvis det er mails, sendes der så stadig spammails, når computeren er slukket?
De to spørgsmål er for at fastslå, om dine konti er blevet hacket eller om spammen sendes via noget på den pågældende computer.

Prøv at scanne med et par stykker af de online scannere, jeg linker til på denne side: http://kimludvigsen.dk/sammenligning/an ... /index.php

Re: virus

Indlæg: man jan 11, 2016 14:28
af eaaj
Nu har jeg skannet og skannet og den finder intet mere. Mon ikke jeg kan gå ud fra at den er renset op nu??
Det som den gjorde, var at lægge porno sider ind på alle de steder jeg var medlem på facebook. Det syntes folk ikke var sjovt (det gjorde jeg heller ikke)
Jeg kan vel ikke gøre mere end jeg har gjort?
Jeg er nu blokeret i 24 timer i alle de grupper jeg er medlem af på facebook. Det er da til at leve med.

Re: virus

Indlæg: man jan 11, 2016 16:39
af Kim Ludvigsen
Du svarede ikke på mine spørgsmål, så det er svært at sige, om du kan ånde lettet op.

Hvis du har fået fjernet skidtet fra din computer, så vil der ikke blive sendt mere spam fra den. Men hvis de har stjålet dit login til Facebook, så kan de stadig sende spam fra andre computere. Det kan du forhindre ved at skifte adgangskode til din Facebook-konto.

Re: virus

Indlæg: man jan 11, 2016 16:47
af eaaj
Adgangskoderne er ændret på google og facebook. Det var åbenbart kun i Facebook den lavede ravage. Alle de grupper jeg er medlem af var inficeret.
Jeg kom bagefter til at tænke på, at jeg kun kunne fjerne snavset på facebook med Adblock. Nu ligger det så der. Jeg ved ikke om jeg kan tømme Adblock. Tingene lod sig ikke fjerne på almindelig vis.
Der er ikke dukket noget op siden i går

Re: virus

Indlæg: man jan 11, 2016 16:51
af Kim Ludvigsen
Så må vi krydse fingre for, at det er overstået. Det må have været ret så ubehageligt og samtidig svært at forklare for vennerne.

Re: virus

Indlæg: ons jan 13, 2016 10:53
af eaaj
Det er b.la. den indrammede adresse som jeg ikke kan slette. Den står i venstre side af facebook

Re: virus

Indlæg: ons jan 13, 2016 11:32
af Kim Ludvigsen
Vi må have en ekspert på Facebook på banen. Jeg bruger kun Facebook til mine hjemmesider, og det er en neddroslet konto, som ikke kan alt det, en almindelig konto kan. Jeg har derfor ingen ide om, hvad du skal gøre.

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 18:36
af eaaj
Efter jeg har renset og renset og renset, så er der noget forsvundet. De små film som folk lægger på facebook kan ikke køre. Jeg har lige prøvet på You tube. Der er ingen lyd på.
Hvad har jeg slettet som ikke skulle slettes?
Win 10.

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 18:51
af Kim Ludvigsen
Jeg ved ikke, om du kan have fået slettet eller beskadiget Flash. Prøv at se, om du får tilbudt Flash her:
https://get.adobe.com/flashplayer/
Husk at fjerne flueben på hjemmesiden, inden du downloader, ellers får du ekstra med.

Jeg ved dog ikke, om Facebook bruger Flash til videoer, eller om fejlen kan ligge et andet sted.

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 19:04
af eaaj
Det var så lige det der manglede. Nu er der bare ingen lyd på!!

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 20:01
af Kim Ludvigsen
Kontrollér, at der ikke er skruet ned for lyden i Flash-afspilleren og ligeså i Windows.

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 20:27
af eaaj
Jeg fandt et fejlfindings værktøj til lyd, og det løste problemet.

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 20:49
af Kim Ludvigsen
Af hensyn til andre med samme problem: Hvilket værktøj, og hvad rettede det?

Re: virus

Indlæg: fre jan 15, 2016 21:27
af eaaj
På værktøjslinjen nederst er der vist en højtaler til højre. Den højreklikkede jeg på, så kom der 5 forslag. Det ene er fejlfinding. Det løste mit problem