Side 1 af 1

Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 7:01
af Stegemüller
Hej Kim

I går opstod et mærkelig problem med TB: når applikationen er åben kan jeg ikke lukke de forskellige faneblade ved at trykket på krydset. Fanerne ser for mig ud til at være inaktive, og kan ingen steder, når der er en åben mail.

Jeg kan heller ikke bruge menulinjen altså der hvor der står Filer, Rediger, Vis osv.

Kan du mon hjælpe mig med det? Jeg kan ikke leve uden mit kære mailprogram.

Mozilla/5.0 (Windows NT 10.0; WOW64; rv:45.0) Gecko/20100101 Firefox/45.0

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 7:49
af Stegemüller
Jeg skal måske lige præcisere: Lige nu kan jeg slet ikke bruge Thunderbird.
Jeg har lavet en backup med MozBackup her til morgen, hvis en reinstallation skulle blive nødvendig - hvad jeg ikke håber.

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 8:10
af Kim Ludvigsen
Prøv først at genstarte Thunderbird normalt. Hvis programmet stadig ikke virker, så prøv at genstarte i fejlsikret tilstand (hold tasten Skift nede, mens du starter).

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 8:15
af Gæst
Er det under starten af Windows eller under starten af TB jeg skal holde shift nede?

Hilsen Hamme

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 8:16
af Gæst
Hej igen

Jeg har prøvet at genstarte normalt flere gange.

Hilsen
Hamme

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 8:54
af Kim Ludvigsen
Under start af Thunderbird. Du kan også læse nærmere om start i fejlsikret tilstand her (man kan starte på andre måder):
https://support.mozilla.org/da/kb/thund ... t-tilstand

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 9:47
af Stegemüller
Hej Kim

Tak for tippet til fejlsikret tilstand. Det virkede ikke med Shift nede, så jeg fandt en af de andre.
Tilsyneladende fungerer det normalt i fejlsikret tilstand bortset fra, at det tager længere tid at skifte mellem undermapper. Hvordan kommer vi videre derfra?

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 10:02
af Kim Ludvigsen
Når det virker i fejlsikret tilstand, skyldes problemer typisk en udvidelse et tema eller i sjældnere tilfælde en indstilling. Din Thunderbird er sikkert lige blevet opdateret til en nyere version, og jeg vil tro, at en udvidelse eller dit tema endnu ikke er kompatibelt med den version. Min mistanke går især på dit tema. Prøv at vælge standardtemaet.

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 10:16
af Stegemüller
Mange tak for hjælpen. Du er bare god!

Da jeg fjernede "Walnut2" og aktiverede standard temaet, virkede alt som det skal. Jeg kan ellers vældig godt lide Walnut2, men det vigtigste er jo, at det virker.
Tror du, at jeg på et senere tidspunkt kan vende tilbage til Walnut2?

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 10:40
af Jørgen Rasmussen
Er du sikker på, at du havde installeret den seneste version af temaet?
Den seneste version af Wallnut2 er 2.0.33 fra 18. april.

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 15:13
af Stegemüller
Hej Jørgen

Mange tak for dit indlæg. Jeg har haft en gæst, derfor det sene svar-
Når jeg installerer den udgave jeg finder på nettet fra den 18. april, går TB atter i udu, så jeg er nødt til at tage default temaet igen. Har du evt. andre forslag? Selv kan jeg slet ikke finde på noget.

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 16:57
af Jørgen Rasmussen
Thunderbird 45.0 og Wallnut2 version 2.0.33 burde ikke give problemer. (Bortset fra dem du allerede kender.)
Måske har du en anden tilføjelse installeret, som Wallnut2 ikke fungerer sammen med.

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 18:07
af Stegemüller
Hej Jørgen

Jeg går ud fra, at du med "Tilføjelser" mener det, som TB i undermenuen kalder "Udvidelser"

Jeg har kun "Send later" og to (nu deaktiverede) der vedrører Bullguard, som jeg tidligere har haft som AV. Nu er jeg skiftet til Kaspersky. Problemet kan udelukkes at have med Kaspersky tror jeg, idet jeg har haft Kaspersky to uger, og TB-problemet opstod først i går aftes.

Er der evt. andet, jeg bør se efter i sømmene?

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: ons apr 20, 2016 18:55
af Kim Ludvigsen
Hvilken version af Thunderbird har du, og hvilken version af Walnut2 har du?

Du kan evt. prøve at slå Send later fra for at se, om det gør nogen forskel.

Re: Thunderbird svigter

Indlæg: man apr 25, 2016 19:22
af Stegemüller
Hej Kim

Jeg synes ellers, jeg allerede havde testet med og uden "Send later", men jeg prøvede for en sikkerheds skyld igen, og nu er alt i orden. TB opfører sig som den skal.
Mange tak for hjælpen.