Side 1 af 2

KompoZer

Indlæg: fre jan 25, 2008 11:03
af Jan
Jeg har allerede brugt Kompozer lidt. Nu ville jeg forsøge at lave lidt pænere layout, men når jeg valgt baggrund skete der intet. Jeg slettede så compozer og hentede en ny.

Når jeg vil starte den får jeg en XML tolkningsfejl. Hvad mon der er sket?

Jeg har et skærmbilled af det. Må jeg prøve om jeg kan få det bakset ind på forum?

Re: KompoZer

Indlæg: fre jan 25, 2008 17:08
af Kim Ludvigsen
Problemet skyldes, at din nye version af KompoZer bruger den gamle version af oversættelsen, som du stadig har liggende. Og de er ikke kompatible. Du finder en løsning i OBS!-afsnittet på denne side:
http://kimludvigsen.dk/programmer-inter ... ation.html

Indlæg: fre jan 25, 2008 17:34
af Jan
Mange tak Kim.

Nu virker det. Jeg var ellers så dum at jeg regnede med at "Tilføj/Fjern- programmer" slettede det hele. Det truer det da med. Men ak, jeg havde stadig en mappe til KompoZer.

Pyt nu med det skidtet virker, og det er jeg glad for.

Indlæg: tirs jan 29, 2008 15:34
af Jan
Det går forrygende med at ændre mit layout. Men jeg har et lille problem.

Jeg har flere sider hvor jeg skriver lidt om skibe, da nogle af mine læsere er landkrabber, har jeg lavet en maritim ordbog. På de forskellige sider hvor der optræder et maritimt udtryk har jeg linket til ordbogen.

Problemet er nu: Når jeg linker til ordbogen kommer man bare til toppen af ordbogen. Kan jeg lave et anker i ordbogen så den besøgende ikke skal lede?

En anden ting er også. Når så den besøgende har kigget i ordbogen, og vil tilbage lander vedkommende på hovedsiden. Og skal så til at finde stedet han/hun kom fra. Kan man lave noget så man kommer tilbage til det ord man søgte fra?

Jeg ved ikke rigtigt om mine spørgsmål blev kryptiske, men hvis en vil hjælpe så kig evt. på www.janss.dk

Indlæg: tirs jan 29, 2008 15:50
af Kim Ludvigsen
Jan skrev:Problemet er nu: Når jeg linker til ordbogen kommer man bare til toppen af ordbogen. Kan jeg lave et anker i ordbogen så den besøgende ikke skal lede?


Sagtens:
Åbn ordbogssiden i KompoZer.
Brug musen til at markere det ord, der skal vises øverst på siden, når siden åbnes.
Klik på knappen Anker.
Skriv en ankertekst, fx koelhale (bemærk, undgå æ, ø og å, brug i stedet fx ae, oe og aa).
Klik på OK.

På den side, hvor linket skal være, markerer du det ønskede ord, fx kølhale.
Klik på knappen Link.
Udfyld feltet Linkplacering med adressen til ordbogssiden efterfulgt af # og ankernavnet, fx: ordbog.html#koelhale.

Jan skrev:En anden ting er også. Når så den besøgende har kigget i ordbogen, og vil tilbage lander vedkommende på hovedsiden. Og skal så til at finde stedet han/hun kom fra. Kan man lave noget så man kommer tilbage til det ord man søgte fra?


Den besøgende burde normalt komme tilbage til samme side og samme sted på siden, som da han klikkede. Hvis ellers vedkommende bruger tilbageknappen i browseren. Men hvis der klikkes på et tilbage-link på din side, er det ikke helt så enkelt.

Indlæg: tirs jan 29, 2008 15:56
af Jan
Mange tak for svaret Kim. Til det første - nu har jeg lidt at få tiden til at gå med.

Til det andet ok, så vil jeg skrive at besøgende bør bruge tilbage knappen.

Indlæg: tirs jan 29, 2008 17:57
af Jan
Jeg er også lidt ked af, at der ikke er nogen margin for min tekst. Ville gerne have en margin på 10px. Kan jeg lave det i stilen?

Indlæg: tirs jan 29, 2008 20:43
af Kim Ludvigsen
Jan skrev:Jeg er også lidt ked af, at der ikke er nogen margin for min tekst. Ville gerne have en margin på 10px. Kan jeg lave det i stilen?


Tænker du på en venstremargin for din almindelige tekst på siderne? Det kan godt lade sig gøre, men i øjeblikket skal afstanden påføres enten hele siden eller den boks, der hedder container. Det vil betyde, at der også kommer mellemrum til venstre for din menu. det optimale vil være at lave en ny boks til indholdet, og så påføre afstanden på den. Du skal i så fald indsætte boksen på hver siden lige efter din menuboks. Det gøres således:

Lav live en kopi af siden, så du har en backup hvis nedenstående kikser.

Åbn siden.
Klik på fanen Kildekode under redigeringsarealet.
Find den </div>, der står lige før din første tekst.
Efter </div> skal du indtaste <div class="indhold">
Rul ned til bunden af koden. Mellem den sidste </div> og </body> skal du indsætte: </div>

Klik på fanen Normal.

Åbn css-editoren.
Tilføj en ny stilregel med navnet .indhold
Klik på fanen Boks.
Skriv 10px ud for Venstre under Indrykning.
Du vil sikkert også gerne have en margin til højre, så skriv også 10px ud for Højre.

Du har vist nok en lille fejl på nogle af dine sider, medmindre det da er med vilje. På siden ulykker.html har du en liste med links, men du har ikke fjernet listemarkørerne. Hvis de skal væk, skal du ind i css-editoren. Markér ul i oversigten til venstre. Klik på fanen Liste, og vælg Ingen i rullemenuen Liste-stil.

Indlæg: ons jan 30, 2008 7:51
af Jan
Mange tak for svaret

Kim Ludvigsen skrev:Tænker du på en venstremargin for din almindelige tekst på siderne?
Du har vist nok en lille fejl på nogle af dine sider, medmindre det da er med vilje.


Jeg er ikke god til det citeren.

1. Ja, det er margin i begge sider jeg gerne vil have. Netop som du beskriver. Efter min bedste overbevisning har jeg fulgt din anvisning, men det ser forkert ud. Jeg har lavet det på en enkelt side. Den skulle gerne være her: http://janss.dk/hewelius.html

2. Ja, det er en fejl. Jeg troede dog ikke at besøgende kunne se den.
Jeg har forsøgt at gøre som du viste mig, men jeg kan ikke finde noget sted hvor der står ul i oversigten til venstre.

Indlæg: ons jan 30, 2008 10:00
af Kim Ludvigsen
Jan skrev:1. Ja, det er margin i begge sider jeg gerne vil have. Netop som du beskriver. Efter min bedste overbevisning har jeg fulgt din anvisning, men det ser forkert ud.


Du tænker på footeren nederst på siden, der forskydes? Resten ser jo fint ud.
Det var mig der sov, og du skal desværre også ind og rette på de andre sider, hvor du har nået at oprette boksen "indhold". Undskyld! Problemet er, at footeren ligger inde i den nye boks, indhold. Du skal i stedet have afsluttet indhold før footeren.

Åbn siden i KompoZer.
Klik på fanen Kildekode.
Rul ned til bunden af siden, find og slet koden </div> lige før </body>
Indsæt i stedet </div> lidt højere oppe, lige før <div id="footer">.

Jan skrev:Jeg har forsøgt at gøre som du viste mig, men jeg kan ikke finde noget sted hvor der står ul i oversigten til venstre.


Her sov jeg også. Du skal først selv oprette den:
Åbn css-editoren.
Opret stilen ul
Klik på fanen Liste.
Vælg Ingen i rullemenuen.

Indlæg: ons jan 30, 2008 13:23
af Jan
Mange tak for hjælpen.

Det ser ud som om det virker nu. I første omgang startede jeg med de 6 hovedsider, og så vidt jeg kan se er de i orden.

Men der er noget meget mystisk. Efter jeg har lavet om på layout kan den ene side nogle gange ikke åbnes. Jeg får besked på at der er problemer på Web stedet. Når jeg prøver lidt senere kommer den godt nok. Det undrer mig.

Heldigvis er det den mindst vigtige side. Nemlig den, hvor jeg presenterer mig selv.

Indlæg: ons jan 30, 2008 13:32
af Kim Ludvigsen
Jan skrev:Men der er noget meget mystisk. Efter jeg har lavet om på layout kan den ene side nogle gange ikke åbnes. Jeg får besked på at der er problemer på Web stedet.


Du er faldet i en af de mest udbredte fælder: Der er forskel på små og store bogstaver. Du finder en forklaring her:
http://kimludvigsen.dk/tips-internet-we ... #bogstaver

Jan skrev:Når jeg prøver lidt senere kommer den godt nok. Det undrer mig.


Du skal ind på http://janss.dk/link.html og ændre linket fra Jan.html til jan.html. Det er kun på den side, du har brugt et stort J, så linkene på de andre sider virker fint nok. Det er derfor, du får forskellige resultater.

Indlæg: ons jan 30, 2008 14:22
af Jan
Mange tak Kim. Det er da utoligt jeg kan være så dum, for jeg ved det udmærket.

KompoZer

Indlæg: lør mar 29, 2008 8:38
af Ole Jørgensen
Jeg har lige installeret KompoZer, men jeg kan ikke, selv om jeg går efter heftet, komme til at sætte hak ved Relativ URL, da feltet altid er nedtonet

Indlæg: lør mar 29, 2008 9:22
af Jan
Hej Ole

Jeg vil foreslå dig dig, at du laver en ny tråd når du stiller et nyt spørgsmål, ellers risikerer du at det bliver overset.

Med hensyn til Relativ URL så skal du først vælge et billed eller skrive hvor det er placeret. God fornøjelse med KompoZer, du skal nok blive glad for det.