Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Marina73 » tirs aug 25, 2009 7:18

Hejsa..

Jeg har et stort problem med min pc. :( Den vil ikke starte op i hverken fejlsikret tilstand eller noget andet..

Når jeg starter maskinen kommer jeg til et dos vindue, med flere mulighederstart, : i fejlsikret tilstand, sidst fungerende konfiguration, med dos promt, windows pro.. men uanset hvilken mulighed jeg vælger, kommer jeg til det samme billede, dos vindue med de muligheder.

Jeg har prøvet at omformatere den, ved at gå i bios og boote op fra cd, installere windows på ny, den vil ikke lave systemgendannelse, eller reparere.. så hårdt og brutalt omformateret jeg den..
ligesom jeg troede at alt var vel, altså med ny windows, Genstartede den, og jeg var tilbage til et dos vindue med samme muligheder som før.
Er min harddisk ved at stå af?

Hvad kan fejlen være..?
Marina73
 

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs aug 25, 2009 7:39

I "dos-vinduet" skal du vælge Deaktiver automatisk genstart. Prøv så atter at starte i fejlsikret tilstand. Nu vil computeren ikke længere genstarte automatisk, i stedet får du vist en blå skærm med en fejlmeddelelse, der kan hjælpe med at finde fejlen.

Skriv fejlmeddelelsen ned og giv os den her.

Du kan se et eksempel på sådan en fejlmeddelelse nederst på denne side:
http://kimludvigsen.dk/tips-windows-fejlsikret.php
Der vil sikkert også stå en masse tal på siden, men det er i første omgang fejlmeddelelsen som på ovennævnte side, der er interessant.

Jeg kan allerede nu sige, at fejlen sandsynligvis skyldes et hardwareproblem eller et driverproblem. Hvis du har tilsluttet ny hardware, lige inden problemet opstod, er det sikkert den, der er skyld i problemet. Det er nok ikke harddisken, men anden hardware, enten noget du har tilsluttet eller fx computerens ram (hukommelse)
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Marina » tirs aug 25, 2009 7:56

Fejlen hedder Stop: 0000218
Marina
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tirs aug 25, 2009 7:01

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs aug 25, 2009 9:22

Står der kun det?

Der står ikke noget i stil med nedenstående?
0xC0000218: UNKNOWN_HARD_ERROR

Hvis det er den samme fejl, så skyldes den et problem med indlæsning af registreringsdatabasen. De mest sandsynlige fejlmuligheder er normalt fejl på harddisken eller fejl i rammen. Microsoft anbefaler selv geninstallering som en af løsningsmulighederne.

Eftersom du får samme fejl efter en geninstallering, så tror jeg ikke det er harddisken, omend det selvfølgelig ikke helt kan udelukkes. Det vil nok være en god ide at starte med at tjekke rammen.

Du kan tjekke rammen med memtest86:
http://www.memtest86.com/download.html
Du kan hente en zip-fil, som skal pakkes ud, hvorefter den udpakkede iso-fil skal brændes til en cd. Den skal ikke brændes som en almindelig fil, men som et image - jeg ved ikke, om du har tjek på den slags. Efter brændingen bootes på cd'en, og programmet tester så rammen. Det kan tage mange timer, alt efter hvor meget ram du har i computeren.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Marina » tirs aug 25, 2009 10:37

hej igen.

jo, det er registrerings fejl.

Nej, jeg er ikke helt en hare til det der med at brænde og boote, men er stædig, så jeg gir ikke op. :)(og du skriver det jo så det kan forstås, tak for det) :)
hvad så når jeg har fået tjekket rammen, og den mulighvis siger fejl. Er det så nye ram der skal til??
Nu har jeg lige fået formateret den endnu en gang.. og er den fungerer lige pt.. er der et program jeg kan bruge til at tjekke dem uden at skulle brænde og boote.?

Hilsen Marina
Marina
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tirs aug 25, 2009 7:01

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs aug 25, 2009 11:22

Der er en ældre version som vist kan installeres i Windows, men jeg tror, du er bedre stillet med den nyeste version. Når du har pakket zip-filen op, så prøv at højreklikke på iso-filen. Hvis du har et menupunkt, der hedder noget med "brænde" eller "burn", så vælger du bare det og smider en tom cd eller dvd i drevet. Så går resten af sig selv.

Ellers kan du læse lidt her om, hvordan du henter og bruger et brændeprogram:
http://kimludvigsen.dk/linux/installati ... #braend_cd

Hvis det er rammen, den er gal med, så er der ikke andet at gøre end at købe nyt. Men det er trods alt også billigere end at skulle købe en ny computer.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Marina » ons aug 26, 2009 7:07

Hej igen igen... :)

Mange tak for hjælpen, nu prøver jeg mig frem..

jeg håber jo at det er rammene, det er jo billigst at skifte og ihvertfald slipper af med problemmet...

hilsen Marina
Marina
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tirs aug 25, 2009 7:01

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Marina » ons aug 26, 2009 7:12

Ok har lige åbnet den der memtest......... den gør jo det hele selv.. hvor fedt.. mange tak for hjælpen
Marina
 
Indlæg: 4
Tilmeldt: tirs aug 25, 2009 7:01

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf kongenj1 » fre jul 01, 2011 22:39

Har samme problem med at den ikke vil starte op i nogen tilstand
Der står på skærmen
3rd master Hard Disk:S.M.A.R.T. Status BAD, Backup and Replace
Press F1 to Resume

Har prøvet alt men komme tilbage til den skærm hver gang ????
kongenj1
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: fre jul 01, 2011 22:24

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør jul 02, 2011 1:57

Fejlmeddelelsen betyder, at en harddisk er stået af eller snart vil stå af.

Du kan slå S.M.A.R.T. fra i computerens BIOS, og du vil så muligvis kunne starte computeren. I så fald bør du hurtigst muligt få lavet backup af dine data på harddisken og så få den udskiftet med en ny. Gør det ingen forskel at slå S.M.A.R.T. fra, er harddisken allerede død.

Det er lidt forskelligt, hvordan du kommer ind i BIOS, typisk ved at trykke på en af følgende taster, når computeren startes op:
F1
F2
DEL
ESC
F10
Du kan muligvis aflæse den rette tast på din skærm i et kort glimt, når computeren startes. Tryk gentagne gange på tasten, indtil du kommer ind i BIOS.

Der findes mange forskellige BIOS'er, så jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du slår S.M.A.R.T. fra, led selv efter indstillingen.

S.M.A.R.T. er en funktion, der holder øje med harddiskens helbredstilstand, og som kan advare dig, hvis den er ved at stå af. Fordelen med S.M.A.R.T. er, at man ofte vil kunne nå at redde data, fordi man ofte advares, inden det er for sent.

Når du har fået udskiftet harddisken, så husk at slå S.M.A.R.T. til igen i BIOS.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kan ikke starte i fejlsikret tilstand eller starte overhoved

Indlægaf kongenj1 » søn jul 03, 2011 13:29

Takker for svaret, fik ny harddisc sat i med 500 gb for 500kr
hos willums data i klarup og han kunne også flytte data over
kongenj1
 
Indlæg: 3
Tilmeldt: fre jul 01, 2011 22:24


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster