Er du helt sikker på, at der ikke findes en driver? Du skriver ikke, hvilken model det er. Jeg har blot tjekket den CanoScan LiDe, der har det laveste modelnummer, og her findes der en driver til Windows 7:
http://www.canon.dk/Support/Consumer_Pr ... DE_series/Hvis din model er ældre, og Canon ikke har en driver:
Jeg ved ikke, om andre har mere erfaring på området, men umiddelbart tror jeg ikke, det vil være muligt. Hvis du prøver at installere Windows XP på en computer med Windows 7, vil du nok opleve et lignende problem med omvendt fortegn: Computeren vil være så ny, at der mangler drivere til Windows XP.
Hvis det var et almindeligt program, der drillede, kunne du måske have installeret en virtuel maskine med Windows XP, men jeg tror ikke det vil virke, når det er en driver, der driller.
Desuden, så kan du i dag kan købe en printer med indbygget scanner for næsten ingen penge. De billigste kan være dyre i brug rent printmæssigt, men det betyder jo ikke noget, når du kun skal scanne. Og selv den billigste på markedet vil sikkert være en bedre scanner end din gamle scanner - den vil dog til gengæld sikkert fylde mere, fordi der også er printer i den.
Mvh.
Kim Ludvigsen