Om, du skal ændre, afhænger af, om du har behov for mere virtuel RAM. Hvis du ofte bliver mødt med advarsler om, at Windows er løbet tør for virtuel RAM, kan det være en god ide at øge minimumsstørrelsen af virtuel RAM. Det kan også være en ide at øge størrelsen, hvis du ofte overskrider minimumsstørrelsen, så du slipper for at Windows løbende skal udvide pladsen.
Jeg har skrevet en
artikel om hurtigere Windows, hvor du kan finde en række tiltag, der kan gøre computeren hurtigere. I den tilhørende trin for trin-guide kan du i afsnittet Ydeevne aflæse brugen af RAM, og hvor stor sidefilen er. Sidefilen er den virtuelle hukommelse.
Hvis du ofte løber tør for fysisk RAM, og du ellers har mulighed for det, kan det være en fordel at købe ekstra RAM og sætte i computeren. RAM er ikke så dyrt i øjeblikket, og det er virkelig noget, der kan sætte skub i maskinen.
Mvh.
Kim Ludvigsen