Der er flere måder at optimere på. CCleaner, som Karl Erik nævner, er et af det mere populære programmer til den slags.
Men spørgsmålet er, hvad der sløver computeren. Personligt bruger jeg ikke optimeringsprogrammer, der fx rydder op i registreringsdatabasen eller på harddisken, simpelthen fordi den slags ikke gør den store forskel i vore dage. Nyere computere har ofte rigeligt med harddiskplads og RAM, så de få MB, der kan spares, betyder ikke det store. I hvert fald ikke med min brug af computeren.
Du kan evt. prøve at optimere ydelsen ved at tjekke, om det kan betale sig med mere RAM, eller om du fx kan slå nogle programmer fra, så de ikke startes automatisk. En defragmentering af filerne kan også gøre en forskel, dog afhængig af din brug af computeren og den tilgængelige harddiskplads. Opdatering af drivere m.m. kan også gøre en forskel.
Jeg har skrevet lidt om optimering her:
http://kimludvigsen.dk/tips-windows-hur ... indows.php