af Kim Ludvigsen » tors apr 23, 2009 22:31
KompoZer virker også på Ubuntu. Og dog. Der er en "fejl" i de nyeste versioner af Ubuntu, så KompoZer går ned, når man prøver at åbne et menupunkt, der har undermenuer.
Programmøren har lavet en testudgave, der virker i Ubuntu, men den danske oversættelse kan ikke bruges, og visse funktioner er ændret.
Når testudgaven udsendes i en færdig version, vil jeg opdatere oversættelsen. Jeg kan ikke opdatere hæftet, men jeg vil opdatere guiderne på Ludvigs Hjørne. Det skal dog siges, at ændringerne ikke vil betyde så meget for begyndere, eftersom det især er kildekodevisningen i KompoZer, der er ændret. Så hæftet bliver ikke forældet som sådan.
Der er desværre ingen tidshorisont for, hvornår den færdige version af testudgaven udsendes.
Mvh.
Kim Ludvigsen