Side 1 af 1

Kompozer

Indlæg: tors apr 23, 2009 22:01
af zerben
Hej.Jeg overvejer at købe din bog "Hjemmesider med KompoZer" men er det noget der virker med Ubuntu.Der står nemlig et sted i oversigten "Brug Windows til overførsel ".Jeg har ingen erfaring med at lave hjemmesider men jeg har fået meget lyst til at prøve.Jeg søger gode råd og meget vejledning.

Re: Kompozer

Indlæg: tors apr 23, 2009 22:31
af Kim Ludvigsen
KompoZer virker også på Ubuntu. Og dog. Der er en "fejl" i de nyeste versioner af Ubuntu, så KompoZer går ned, når man prøver at åbne et menupunkt, der har undermenuer.

Programmøren har lavet en testudgave, der virker i Ubuntu, men den danske oversættelse kan ikke bruges, og visse funktioner er ændret.

Når testudgaven udsendes i en færdig version, vil jeg opdatere oversættelsen. Jeg kan ikke opdatere hæftet, men jeg vil opdatere guiderne på Ludvigs Hjørne. Det skal dog siges, at ændringerne ikke vil betyde så meget for begyndere, eftersom det især er kildekodevisningen i KompoZer, der er ændret. Så hæftet bliver ikke forældet som sådan.

Der er desværre ingen tidshorisont for, hvornår den færdige version af testudgaven udsendes.

Re: Kompozer

Indlæg: tors apr 23, 2009 22:32
af Kim Ludvigsen
Jeg glemte lige at kommentere på det med at bruge Windows til overførsel.

Den samme funktion findes i Ubuntu. Det er ikke beskrevet i hæftet, men jeg kan hjælpe her i forummet, hvis det bliver aktuelt. Det er ikke særlig svært.

Re: Kompozer

Indlæg: fre apr 24, 2009 12:46
af zerben
Hej.Jeg har bestilt hæftet "Hjemmesider med KompoZer" ved bog og ide i Randers.Det kommer midt i næste uge og så vender jeg nok tilbage med lidt flere spørgsmål.Jeg har købt et hæfte der hedder HTML og det er for at snuse lidt til det hele.Tak for hjælpen.