Hej alle
Jeg har engang haft et Maxtor One Touch eksternt HDD. Da jeg kasserede det, afinstallerede jeg programmet dertil - troede jeg. Men noget driller fortsat, fx i "Alle programmer" > "Send til ... ".
Så kommer der en fejlmelding, som på billedet. Overførslen kan ikke gennemføres. Fejlmeldingen er også kommet frem ved andre handlinger ... ret irriterende.
Jeg kan ikke finde rester af Maxtor på C-drevet, men nu opdager jeg, at der helt oppe i "Denne Computer" ligger en mappe med navnet "Maxtor locked Drives" (Systemmappe). Den ligger nederst til højre i screenshot'et af win stifinder.
Mappen kan hverken åbnes eller slettes i Windows stifinder, og jeg kan slet ikke finde den ude i DOS, hvor C-drevet er højeste niveau.
Maxtor harddisken er for længst kasseret, så hvordan slipper jeg af med den efterladte mappe med de låste "drives"?
Håber, nogen kan hjælpe mig her.
Med venlig hilsen,
Kjeld
Mozilla/5.0 (Windows NT 5.1) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/32.0.1700.102 Safari/537.36
