Thunderbirdkonto kan ikke slettes og spærrer for nye konti

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Thunderbirdkonto kan ikke slettes og spærrer for nye konti

Indlægaf Gæst » lør okt 20, 2007 17:51

Hej !

Jeg har forsøgt at oprette en ny e-mailkonto selv (plejer at få hjælpe til dette :D ). Kunne ikke huske hvad der skulle stå i servernavn og skrev 11 og lukkede så, for at se hvad der stod i en af de andre konti jeg har.

Dette har desværre bevirket at jeg IKKE kan slette eller oprette denne konto færdig/korrekt. Der står i kontonavn: nobody on Local Folders. Jeg kan uden problemer omdøbe den til alt mulig andet.
Under denne konto er der kun diskplads og spamindstillinger, altså mangler der serverindstillinger, kvittering, sikkerhed, kopier & mapper og komposition & adressering.
Der står : Det følgende er en speciel konto. Der er ingen identiteter knyttet til den.

Jeg kan godt oprette en ny konto, da jeg har adgang til knappen Tilføj konto men vælg som standard og fjern konto har jeg ikke adgang til.

Jeg har forsøgt at oprette nye konti hvilket ikke er noget problem DOG kan jeg ikke se dem i min konto og mappeoversigt - det er kun under kontoindstillinger at de dukker op.
Når jeg så sender mails til de konti som jeg lige har oprettet, får jeg dem leveret i mappen: nobody on Local Folders - hvilket jeg IKKE vil have :(

Ved du hvordan jeg redder mig ud af dette ? så jeg igen får en, for mig, normalfungerende mappestruktur.

Mvh
Marlene
Gæst
 

Indlægaf Gæst » lør okt 20, 2007 17:56

Kan lige tilføje at ikonet ud for kontoen "nobody on Local Folders" ligner en fladskærm hvor i mod de andre konti har et brev som ikon.
Gæst
 

Re: Thunderbirdkonto kan ikke slettes og spærrer for nye kon

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør okt 20, 2007 21:36

Anonymous skrev:Der står i kontonavn: nobody on Local Folders. Jeg kan uden problemer omdøbe den til alt mulig andet.


Det er ikke en konto som sådan, men det der kaldes Global indbakke. Det er en særlig mappe, hvor man kan vælge at få samlet mails fra flere forskellige konti, så man ikke skal tjekke mails i flere forskellige mapper. Det kan være mægtig praktisk.

Anonymous skrev:Jeg har forsøgt at oprette nye konti hvilket ikke er noget problem DOG kan jeg ikke se dem i min konto og mappeoversigt - det er kun under kontoindstillinger at de dukker op.


Det er fordi, du har valgt at bruge Global indbakke, da du oprettede dem - så samles mailene i mappen med fladskærmen.

Anonymous skrev:Når jeg så sender mails til de konti som jeg lige har oprettet, får jeg dem leveret i mappen: nobody on Local Folders - hvilket jeg IKKE vil have :(


Du skal blot ind og ændre i dine kontoindstillinger:
Funktioner => Kontoindstillinger => markér Serverindstillinger under den pågældende konto => klik på knappen Avanceret => sæt mærke ud for Indbakke for denne servers konto.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Indlægaf Gæst » lør okt 20, 2007 23:58

Hej Kim

Neeej mange tak, det var da lige det som skulle til :D
Kan godt NU se at der var flueben i det felt, så nu ved jeg hvad der menes med global indbakke... og yes nu virker det bare, jeg er mægtig glad for din hjælp.

Sidste ting er så bare hvordan jeg får sletten global indbakke/nobody on Local Folders som jeg har fået oprettet ved en fejl.

Mvh
Marlene
Gæst
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster

cron