Jeg har et problem med at finde ud af, hvorledes mapper og stier fungerer i Windows 7.
Jeg har 2 PC'er. der begge har samme program My SlideShow. Programmet viser billeder i albums og bruger en sti til at finde frem til billedfilerne. Jeg ville gerne have den samme sti på begge PC'er, men det vil ikke virke.
På den første PC ligger billedfilerne i
C:\Brugere\Delte filer\Delte billeder\Billeder
Den sti, programmet i bruger, hedder
C:\Users\Public\Delte billeder\Digitale billeder\Billeder
Hvorledes Brugere bliver til Users, og Delte filer til Public er for mig uforståeligt, men jeg accepterer det, da det virker efter hensigten.
På den anden PC ligger billederne på samme måde (jeg kan i hvert fald ikke se nogen forskel), men ikke desto mindre skal stien, programmet skal bruge, ikke være den samme, men derimod
C:\Users\Public\Pictures\Digitale billeder
Mine spørgsmål er:
1. Hvorfor skal stien ikke være den samme?
2. Hvorfra kommer mappen Pictures?
Venlig hilsen
Arne
Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64; rv:32.0) Gecko/20100101 Firefox/32.0
