Jeg købte for 7 år siden et spil, som hedder BrickShooter Classic - for ca. € 14.-
Da jeg for 1½ år siden fik ny PC og samtidig skiftede fra Windows 2000 til Windows Vista, opstod der problemer med at få det nævnte spil til at fungere.
Jeg kontaktede Helpdesk - Terminal Studio, hvor jeg havde købt spillet, og de oplyste, at de ville sende mig en email med en ny registreringsnøgle (regkey.key file). Da jeg efter 1 uge ikke havde hørt fra dem, rettede jeg på ny henvendelse til dem. Det viste sig så, at deres emails til mig (2 gange) var blevet opfattet som spam af gmail.com, som jeg er tilsluttet. Jeg hentede så beskederne frem fra spam-kurven og fik mit spil til at virke igen.
For nogle dage siden ville jeg benytte mig af deres tilbud: BrickShooter: ”Get all Updates for Free – Forever!" - og foretog en søgning på deres hjemmeside. Opdateringen mislykkedes, og hvad værre var, spillet fungerer nu ikke mere.
Jeg prøvede så igen at få hjælp fra deres Helpdesk, men nu kan jeg slet ikke få kontakt med dem. De har en hjemmeside, hvor jeg kan finde min henvendelse, men ikke andet. Der er i min indbakke hos gmail.com ikke kommet nogen mails fra dem, og jeg har været inde at se under spam. Der er der ikke opfanget nogen beskeder.
Hvorfor er det så bøvlet, når det kunne være så simpelt at få noget til at fungere igen? Det er et ret godt spil. Er der nogen, som ved hvordan man bærer sig ad (bortset fra bare at købe det igen)?
