Nægtet opstart af Windows (Vista Home Premium)

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Nægtet opstart af Windows (Vista Home Premium)

Indlægaf Drooler » man feb 14, 2011 14:27

Først stor tak for anbefaling her af backup Macrium Reflect!! Uden det havde jeg ikke været på her - foreløbig.

Pludselig ville Windows ikke starte - trods adskillige forsøg og meddelelse om, at PC'en forsøgte automatisk Repair - uden held.
Ikke noget hardware problem, tilsyneladende.
For jeg indsatte boot-disken fra MR og den hentede backup fra et eksternt drev - OG det fungerede til UG.Det tager en god times tid - men sammenlignet tager det dagevis at geninstallere Windows og finde alle de gamle programmer, bogmærker mm...

Så et par spørgsmål:

1) Har jeg nu nogen mulighed for nu efter det nye backup at finde ud af hvad dette nedbrud skyldtes - at Windows simpelthen ikke ville starte op...
2) Kan det skyldes virus - er eller påpasselig og har firewall, samt en stadig opdaterende AVG (freeware)
3) Hvor ofte bør man lave backup af systemet

Igen stor tak for dette eminente hjælpe site
Drooler
 
Indlæg: 173
Tilmeldt: søn nov 14, 2010 15:13

Re: Nægtet opstart af Windows (Vista Home Premium)

Indlægaf Kim Ludvigsen » man feb 14, 2011 16:03

Der kan være mange grunde til, at Windows dør. Når du nævner automatisk repair, var det så efter, Windows startede i Fejlsikret tilstand, eller var det efter, du havde bootet på installations-cd'en?

Hvis Windows var i stand til at starte i fejlsikret tilstand, kan det tyde på, at det har været et problem med Windows selv, enten på grund af virus, en fejlbehæftet driver eller noget helt tredje. Det kan dog også have været en hardwarefejl. Hvis du ikke kunne starte i fejlsikret tilstand, er risikoen for en hardwarefejl større.

Forskellen i dette tilfælde er, at hvis det har været en fejl i Windows, har du sikkert fået rettet fejlen. Hvis det har været en hardwarefejl, vil den sikkert dukke op igen.

Du kunne muligvis have fundet en log-fil, der kunne have hjulpet med at afsløre fejlen, men det skulle have været gjort inden du fik lagt backup'en ind. Men den slags er nu alligevel så nørdet, at de færreste almindelige brugere har glæde af den mulighed.

Hvor ofte du vil lave backup afhænger helt af, hvor mange data, du er villig til at miste. Den bedste strategi er sikkert at lave en image-backup med Windows og alle programmer, hver gang du installerer nye programmer eller drivere. Og så ellers foretage løbende backup af dine data. Med en online backup-løsning, kan du stort set eliminere risikoen for at miste data, fordi der bliver overført en kopi til en server på internettet, hver gang du ændrer noget i en fil. Det kræver så selvfølgelig, at du har en fast internetforbindelse.

Gendannelse vil så ske ved at indlæse image-backup'en og derefter indlæse backup'en af data fra internettet. Eller du kan nøjes med at gendanne filer enkeltvis, hvis du fx er kommet til at slette en fil ved en fejl.

Hvis du vil bruge online backup, så tag et kig på IDrive. Du kan få op til 5 GB gratis plads, mens 5-150 GB plads koster knap 30 kroner om måneden. Programmet har vundet Forbrugerstyrelsens test, hvilket du kan læse lidt om her:
IDrive Online Backup
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Nægtet opstart af Windows (Vista Home Premium)

Indlægaf Drooler » man feb 14, 2011 16:16

Nej, der kom ingen meddelelse om fejlsikret overhovedet - skærmen forblev sort. Prøvede så med genstart via alm. el-afbrydelse - og her kom så flg (i erindringen): Windows kunne ikke starte... start via Repair eller normalt. Kørte repair i lang tid, men intet hjalp - efter at den lille 'scanner' der kører striberne med Microsoft hen ad skærmen, skete intet - ikke engang spørgsmål om fejlsikret.
Tyder det så på hardware fejl? - og i givet fald - er det mulig at spore???
Drooler
 
Indlæg: 173
Tilmeldt: søn nov 14, 2010 15:13

Re: Nægtet opstart af Windows (Vista Home Premium)

Indlægaf Kim Ludvigsen » man feb 14, 2011 16:30

Det, at du fik noget frem på skærmen efter en genstart og uden en installations-cd, tyder på, at det måske har været en softwarefejl, altså Windows eller en driver. Der er stadig en lille risiko for, at det har været en hardwarefejl, men jeg tror ikke, du kan tjekke dette på anden måde end ved at vente og se, om fejlen dukker op igen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster