af Kim Ludvigsen » lør apr 16, 2011 15:20
Det er lidt svært at fortælle dig helt nøjagtigt, for det er forskelligt fra computer til computer.
Når du starter computeren, vil du meget kortvarigt kunne læse en tekstbesked øverst til venstre på skærmen, hvor der står, hvilken tast du skal trykke på for at komme ind i BIOS, men nogle computere starter så hurtigt, at det kan være umuligt at nå at se teksten. Hvis det er tilfældet, kan du prøve dig frem med taster som F2, F11, Esc og Delete. Når først Windows startes er det for sent, i så fald må du prøve at genstarte computeren igen, og så prøve med en ny tast.
Hvis det er en mærkevarecomputer, kan du prøve at fortælle os mærket og modelnummeret, så kan det være, nogen kender den.
Næste problem er, når du kommer ind i BIOS. Her skal du finde en indstilling for boot-rækkefølge. Også her er det forskelligt fra computer til computer. Men typisk vil det findes i en menu, der hedder boot, hvor du så kan vælge boot-rækkefølgen, fx CD før harddisk. Og du vil sandsynligvis kunne vælge, hvilken harddisk som skal være den første, der bootes på.
Hvis det er en nyere computer, kan det være, der er en nemmere genvej, hvor du kan komme ind i en slags boot-menu, uden at du behøver at skulle ind i BIOS - det vil i så fald også stå som en kortvarig tekst under opstarten.
Mvh.
Kim Ludvigsen