Baggrundsbilledet fejler, fordi det henviser til et billede på din egen computer, og den har vi (heldigvis) ikke adgang til.
I kildekoden ser du følgende:
background-image: url(file:///C:/Users/Lisbeth/Desktop/baggrund/Texture_green_015.jpg)
Hvis du ændrer det til
background-image: url(Texture_green_015.jpg)
og samtidig uploader billedet til serveren (i samme mappe som HTML-filerne), vil det virke.
Du har en anden fejl, som også er med til at drille. Du har kaldt dit stilark for Stilark.web. Det går ikke. Serveren kender ikke filtypen web, så den serverer filen forkert, og så virker det ikke i alle browsere.
Omdøb filen til stilark.css (med små bogstaver) og sørg også for at ændre filnavnet i kildekoden. Husk derefter at uploade filen stilark.css sammen med de tilrettede HTML-filer.
Begge dele (billede- og CSS-filnavn) skal ændres i alle dine HTML-filer.
