Hjemmeside: Forskellige baggrundsbilleder på undersider

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Hjemmeside: Forskellige baggrundsbilleder på undersider

Indlægaf NH » man jun 20, 2011 20:06

Hej Kim og alle I andre :D

Jeg er ved at lave en hjemmeside vha. HTML og CSS i editoren Context.

Jeg har bygget siden op med en header, vandret menu, venstre spalte, "indhold" og sidefod - alle er oprettet som divisioner i CSS.


Jeg vil gerne have et baggrundsbillede på "indhold" - og jeg vil have et nyt baggrundsbillede på hver underside.

Jeg kan forestille mig, at jeg skal bruge en intern eller inline stil til at gøre dette - men jeg kan ikke gennemskue præcis hvordan jeg skal skrive koden, når det skal være en intern stil, der refererer til en division. Hvordan skriver jeg en intern stil, der refererer til en division? Eller er der en smartere måde, jeg kan gøre det på?
Jeg skal måske tilføje, at jeg er ret grøn i at lave hjemmesider - så tingene skal nok skæres ud i pap :wink:

Mvh Nanna
NH
 

Re: Hjemmeside: Forskellige baggrundsbilleder på undersider

Indlægaf Kim Ludvigsen » man jun 20, 2011 22:44

Jeg kender ikke programmet Context, så jeg ved ikke, hvordan du påfører CSS'en med programmet, men du har ret i, at det skal gøres med en intern eller inline stil (det kan muligvis gøres med en ekstern stil, men så bliver det nørdet).

Med intern stil:
Lige før koden </head> indsættes:
<style type="text/css">
.indhold {
CSS-koder til indsættelse af baggrundsbillede
}
</style>

Din div-boks (som du kalder division) skal så have angivet stilklassen indhold:
<div class='indhold">
Selve indholdet
</div>

Med inline stil:
<div style="CSS-koder til indsættelse af baggrundsbillede">
Selve indholdet
</div>

"CSS-koder til indsættelse af baggrundsbillede" skal så selvfølgelig erstattes af de ønskede koder. Jeg har ikke skrevet noget her, fordi jeg ikke ved, hvad du ønsker, men de relevante koder kan være angivelse af selve billedet, om det skal gentages, eller hvor det skal placeres i boksen (fx i midten eller øverst til venstre).

Inline stil kan virke nemmere, når du ser ovenstående eksempler, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Det kan fx være nemmere at vedligeholde koderne, hvis de laves som intern stil - især hvis du skal have flere CSS-koder i selve HTML-filen i stedet for i den eksterne CSS-fil.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Hjemmeside: Forskellige baggrundsbilleder på undersider

Indlægaf Gæst » tirs jun 21, 2011 7:07

Hej Kim,

Tusind tak for dit svar! Nu virker det!

Jeg havde forsøgt at lege lidt med intern stilark før - men jeg havde ikke gennemskuet, at det nu blev til en div class - jeg havde beholdt min div id!
Jeg er som sagt ret grøn i det med hjemmesider...

Tusind tak for hjælpen!
Mvh Nanna
Gæst
 

Re: Hjemmeside: Forskellige baggrundsbilleder på undersider

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs jun 21, 2011 9:02

Det fungerer også udmærket med div id, så skal det blot være "#indhold" i stedet for ".indhold" i det interne stilark, og så naturligvis: <div id="indhold">.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Hjemmeside: Forskellige baggrundsbilleder på undersider

Indlægaf NH » ons jun 22, 2011 7:59

Aha, nu forstår jeg det!

Jeg kunne nemlig ikke forstå, hvorfor jeg skulle skrive alle egenskaberne for "indhold" igen (oops!)

Men med "id" og # i den interne stil kan jeg nøjes med bare at ændre baggrundbilledet.

Tak for hjælpen!
NH
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster

cron