Hjemmesideopsætning

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Hjemmesideopsætning

Indlægaf Ritamia » tirs maj 29, 2012 12:31

Hjælp søges ...
Jeg har købt mig til en hjemmeside gennem One.com og skal i gang med opsætningen.
Jeg bruger ingen af deres skabelonen men vil lave mit eget design. Jeg støder dog allerede nu på et irriterende problem, fordi jeg vil have et billede til at fylde hele skærmen - men det kan jeg ikke få lov til åbenbart.
Er det nogen, der kan fortælle mig hvordan, jeg kan få dette til at lykkes? Billedet - eller tegningen, som det er - har jeg kreeret i Illustrator.
Jeg tænker, at det er hos One.com, forhindringen ligger, for jeg kan ikke gøre billedet større end, at det ligger sådan, som du ser her (se link), og det er lidt ærgeligt, når jeg lige præcis ved, hvordan jeg ellers gerne vil have det.
Nogen, der har et godt råd så på forhånd mange tak. :o)
tjek http://www.missrisa.dk ... TAK!

Mozilla/5.0 (compatible; MSIE 9.0; Windows NT 6.1; Trident/5.0)
Ritamia
 

Re: Hjemmesideopsætning

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs maj 29, 2012 13:26

Allerførst vil jeg glæde dig med, at det godt kan lade sig gøre at få billedet til at fylde hele skærmen - eller i hvert fald hele den tilgængelige plads i browser-vinduet. Men inden jeg giver dig løsningen, vil jeg nævne et par ulemper ved din side.

Du har lavet siden ved hjælp af en tabel, og det er en meget dårlig løsning. Du bruger også CSS - som er den rette teknologi til layout i modsætning til tabeller - men du bruger det internt, og det er mindre praktisk, hvis du skal have flere sider.

Du benytter mellemrum i billedets filnavn, og det kan give problemer. Undgå altid mellemrum og de specielle danske bogstaver æ, ø og å i filnavne. Brug i stedet bindestreger og evt. ae, oe og aa. Selvom det virker nu, så kan det risikere at give problemer, hvis du en dag vil skifte webhotel.

Og så har du en række fejl i sidens koder. Har du kodet "i hånden", eller har du brugt et program? Hvis du har brugt et program, vil jeg anbefale, at du bruger et andet program i stedet, fx KompoZer, der overholder standarderne for koder.

Løsningen til billedet er at ændre lidt i koden. Du har i øjeblikket denne kode til billedet:
<IMG src="/baggrundsbillede%20HP%202012.jpg-for-web-xlarge.jpg">
Koden skal ændres, så der angives en billedstørrelse. Normalt angiver man en billedstørrelse i px, i HTML gøres det således: width=800 height=566, men i dit tilfælde, vil du have billedet til at fylde hele vinduet, og så skal du bruge %, hvilket ikke er muligt i HTML. Men det er muligt med CSS, hvor koden kan se sådan ud: style="width:100%". Du skal ikke angive højden, for så risikerer du, at billedet bliver strukket. Med det nuværende filnavn vil koden derfor se således ud:
<img src="/baggrundsbillede%20HP%202012.jpg-for-web-xlarge.jpg" style="width:100%">

Du kan se et eksempel på et billede, der tilpasser sig vinduets størrelse her: http://rejse-til-thailand.dk/strande-phuket-surin-beach-romantik-big.jpg - prøv at ændre størrelsen på din browser, og du vil se, at billedet også ændrer størrelse. Jeg har dog valgt at have lidt luft i begge sider, da jeg synes, det er pænere. Det kan gøres ved at angive lidt mellemrum i CSS eller ved at angive 98% i stedet for 100%.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Hjemmesideopsætning

Indlægaf Ritamia » tirs maj 29, 2012 15:36

Tusind tak for hurtigt svar.
Jeg har faktisk ikke selv gjort andet end at indsætte billedet - og så naturligvis indsætte tabellen. Ellers er alt andet, som ligger (koder mv.), noget som må ligge i den underliggende One.com-opsætning?

Jeg har forrige år været i gang med noget på Kompozer - valgt dengang udfra dine anbefalinger - :o) - men det syntes jeg altså bare drillede dengang, da det skulle uploades til nettet, og derfor tænkte jeg nu, at jeg ville vælge en nem løsning gennem One.com. Ha ha ... Måske skal jeg forsøge med Kompozer igen og bruge tid på at sætte mig ordentligt ind i det.

Nu vil jeg lige først prøve at ændre i kildekoden til det, du har anført mht. billedet.
Jeg vender uden tvivl frygteligt tilbage ... men tusind tak for din hjælp!!! :D :D :D
Ritamia
 

Re: Hjemmesideopsætning

Indlægaf Ritamia » tirs maj 29, 2012 15:48

Jeg kan vist lige så godt hoppe ombord i Kompozer ... jeg kan ikke ændre på koden. Det lader sig ikke gøre hverken at ændre eller slette koden, så det må være One.com, der ikke "tillader" dette. Surt! :roll:
Ritamia
 

Re: Hjemmesideopsætning

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs maj 29, 2012 16:13

Ritamia skrev:Jeg har faktisk ikke selv gjort andet end at indsætte billedet - og så naturligvis indsætte tabellen. Ellers er alt andet, som ligger (koder mv.), noget som må ligge i den underliggende One.com-opsætning?


Så har du brugt et program, som ligger hos one.com, og som kan bruges i en browser. Den slags er typisk meget begrænsede med hensyn til muligheder.

Hvis du prøver KompoZer igen, så tjek min side om sitemanageren, der angiver jeg et par alternative metoder til at overføre filerne. Husk, når du laver siden, at oprette en mappe til den (fx på dit skrivebord. Placér så alle dine billeder, som skal være på siden i mappen, og gem alle dine sider i mappen. Så undgår du problemer med placering af filer, og det bliver nemt at overføre siden og alle billederne til one.com.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Hjemmesideopsætning

Indlægaf Elisabeth » tors feb 21, 2013 11:32

Hej.

Jeg har også købt en hjemmeside via one.com, men er ikke så teknisk minded at jeg kan lave en opsætning af min hjemmeside-butik.
Er der nogle, der kan komme og hjælpe mig med det, evt. mod betaling?

Med venlig hilsen,
Elisabeth
Elisabeth
 

Re: Hjemmesideopsætning

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors feb 21, 2013 12:30

Du har muligvis fået købt hjemmesideplads et forkert sted, men det afhænger naturligvis af, hvad du vil have. Hvis du vil have en rigtig netbutik med mulighed for at modtage betaling via hjemmesiden, så kan du vist ikke bruge one.com. Hvis du bare skal kunne tage mod ordrer pr. telefon eller mail, kan one.com godt bruges.

Jeg ved ikke, om der er nogle her, der tilbyder at lave hjemmesider, men jeg kender nogle, som jeg måske kan overtale til at tage et kig herind for at se, hvad du vil have lavet. Prøv at starte et nyt emne, så du ikke får blandet din efterlysning sammen med denne tråd. Og prøv så at beskrive så udførligt som muligt, hvad du vil have. Altså:

Sådan cirka, hvor mange sider du skal bruge.

Hvad du vil sælge, hvor stort udvalget er og i hvor mange kategorier. ikke nødvendigvis detaljeret, bare så man får en ide om, hvorvidt det er hjemmelavede ting, brugte ting, eller hvad det nu er. Dermed kan man måske udlede, om der skal bruges en database, og/eller hvor mange sider der skal bruges til varerne.

Har du brug for en indkøbsvogn med netbetaling? Med sådan en bliver det mere avanceret og dyrt, både at få lavet og til at have på et webhotel.

Skriv også, hvis du har en ide om, hvad du maksimalt vil ofre. Så kan interesserede også se, om budgettet er realistisk i forhold til, hvad du vil have lavet.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 17 gæster