Opgradering - W. Vista - W.7

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Opgradering - W. Vista - W.7

Indlægaf Berndt » tirs nov 20, 2012 12:26

Jeg fik for 3½ år siden en ny PC med Windows Vista Home Prem. - Service Pack 1.

Nu har jeg fået lyst til at opgradere til Windows 7, 32bit. - Har man erfaringer med, hvor godt det virker, og om PC'en bliver hurtigere? Kan der være problemer som gør, at en opgradering frarådes?
Jeg har via Windows 7 Upgrade Advisor fundet frem til, at samtlige programmer kan fungere i W.7 - dog skal 2 programmer først opdateres, og det anbefales endvidere, at iTunes fjernes. Det kan så geninstalleres bagefter. Det anbefales endvidere - selvfølgelig - at jeg laver en sikkerhedskopiering, før jeg kaster mig ud i det.

Mit problem: Der står i Upgrade Advisor, at min scanner, CanoScan D646U, ikke er kompatibel. Men af Canons danske hjemmesides bemærkninger fremgår det, at CanoScan D646U hverken understøtter Windows Vista eller W.7. (?) - Det er jo mystisk. Nu har jeg kørt med scanneren i 3½ år uden problemer med W. Vista, men om driveren er "uoriginal" ved jeg ikke, den virker altså bare.
Nu mit egentlige spørgsmål: Vil scanneren mon så uden videre fungere med Windows 7, når den - trods Canon's oplysning - fungerer med W. Vista?
På forhånd tak.

Mozilla/5.0 (Windows NT 6.0; rv:16.0) Gecko/20100101 Firefox/16.0
Mvh.
Berndt
Berndt
 
Indlæg: 224
Tilmeldt: man okt 08, 2007 23:49
Geografisk sted: Sjælland

Re: Opgradering - W. Vista - W.7

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs nov 20, 2012 14:05

Har du nogen speciel grund til at du vil opgradere? Generelt, så er der ingen grund til at opgradere styresystemet, medmindre der er noget, du er utilfreds med - jeg ser her bort fra sikkerhedshuller, som ikke er aktuelt i dette tilfælde.

Er der desuden nogen speciel grund til, at du vil opgradere til Windows 7? Windows 8 er netop udsendt, og så vidt jeg har forstået, vil det være noget billigere at opgradere til den.

Med hensyn til hastigheden, så er Vista kendt som noget af en ressource-sluger, men problemet er vist noget mindre, når man har installeret en service pack.

Der er ikke lavet specielt om på driversystemet mellem Vista og 7'eren, så driveren til din scanner bør virke - men der er ingen garanti. Jeg ved ikke, om der er ændret på driverne til 8'eren. Hvis du opgraderer, og du ikke har en backup af driveren, så lav en backup først. Det kan evt. gøres med programmet DriverMax:
http://kimludvigsen.dk/programmer-tools-drivermax.php
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Opgradering - W. Vista - W.7

Indlægaf Berndt » tirs nov 20, 2012 16:54

Hej Kim.
Tak for svaret - eller snarere for dine spørgsmål i svaret, som har bevirket, at jeg foreløbig ikke vil foretage mig noget.

Jeg gik i sin tid fra W. 98 til W. 2000 - og "sprang" senere uden om Me og XP til Vista, denne gang med professionel hjælp.
Derfor troede jeg, at jeg med fordel i det mindste kunne opgradere til W.7 - Jeg havde nemlig bl.a. læst følgende om opgradering fra W. Vista:
PC World skrev i august bl.a.: "Glem Windows 8-opgradering fra Vista eller XP.
Vil du gerne opgradere til Windows 8, når Microsofts kommende styresystem er på gaden? > Vista- og XP-brugere bør holde sig fra at opgradere.
Det ser ikke rosenrødt ud for ejere af XP og Vista. Disse oplysninger stemmer overens med det, Microsoft sagde, da de udgav det såkaldte Windows 8 Consumer Preview, nemlig at det er nødvendigt at køre Windows 7, hvis du vil have en fuld opgradering til Windows inklusive alle filer, indstillinger, konti og programmer.
Den amerikanske it-side fortæller, at maskiner med Windows XP og Vista i reglen godt kan opgraderes til Windows 8, men du får ikke alle dine personlige data med over på Microsofts kommende styresystem".
CIO Cumputerworld siger:
"Det giver ikke den store mening at installere Windows 8 på de gamle maskiner, selvom de godt vil kunne køre den nye version. Der, hvor Windows 8 for alvor vil give god mening, er ikke på traditionelle maskiner med mus og tastatur.
Windows 7 er det sikre valg
Samtidig kan man med Windows 7 være helt sikker på, at alle systemer og applikationer i virksomheden fungerer efter hensigten på medarbejdernes maskiner".
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Jeg har ingen problemer med PC'en, som skyldes Vista; godt nok er den lidt langsom - Jeg fik vist bare en fiks ide.
Vil du derfor som neutral person anbefale mig at beholde Windows Vista - og så se tiden an?
Mvh.
Berndt
Berndt
 
Indlæg: 224
Tilmeldt: man okt 08, 2007 23:49
Geografisk sted: Sjælland

Re: Opgradering - W. Vista - W.7

Indlægaf Kim Ludvigsen » tirs nov 20, 2012 17:15

Hvis du ikke er utilfreds, så behold Vista. Du kan så til gengæld prøve at optimere systemet. Jeg har ikke så meget tjek på Vista, så jeg kan ikke give direkte råd til optimering. I starten var en af de sløvende ting en konstant indeksering af filerne, hvilket betød, at harddisken næsten altid arbejdede, men så vidt jeg ved, blev det rettet i service pack'en.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster