kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf syv » ons aug 14, 2013 9:16

Hej Ludvigs Hjørne

Af en eller anden grund kan jeg pludselig ikke længere vedhæfte en fil til min gmail. Jeg har ikke ændret indstillinger, eller "rørt" ved noget som helst, men uanset hvad jeg gør, kan jeg ikke vedhæfte en fil til min google-mail.
Jeg vil derfor høre om der findes en dansk mail-adresse til Google, så jeg kan få at vide, hvad jeg skal gøre for at få problemet løst. Eller måske er der en her på forummet, som kan hjælpe mig. Jeg vil være meget ked af at skulle oprette en ny mailadresse, da alle min venner og bekendte har den, som der nu altså er bøvl med.

Venlig hilsen

Finn

Mozilla/5.0 (compatible; MSIE 10.0; Windows NT 6.1; WOW64; Trident/6.0)
syv
 

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons aug 14, 2013 10:52

Google er kendt for at være svære at komme i kontakt med, selv når det er noget alvorligt, så almindelig support, skal man nok absolut ikke regne med at få. Den bedste hjælp er nok i et almindeligt support-forum.

Du kan dog prøve at søge i GMails hjælpefiler, måske der er skrevet noget om problemet. Klik på indstillingstandhjulet => Hjælp.

Og ellers kan vi prøve her, men vi skal have lidt flere oplysninger:
Hvad sker der, når du prøver at vedhæfte en fil? Jeg tænker på, om du får åbnet dialogboksen til at vælge en fil, og om du får fejlmeddelelser undervejs. Hvis du får fejlmeddelelser, så gengiv dem her.

Har du prøvet at genstarte browseren og evt. også computeren?
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Gæst » ons aug 14, 2013 15:29

Hej Kim

Jeg trykker først på boksen "SKRIV" i gmail. Så får jeg den sædvanlige dialogboks frem - den hvor man skriver modtagerens emailsdresse samt nederst vedhæft-symbolet (en papirclips ser det ud til). Men når jeg fører cursoren (pilen) hen på vedhæftsymbolet og klikker, sker der ikke det mindste! Der plejer jo at komme en lille dialogboks frem, hvori der står "Vedhæft filer", men den får jeg altså ikke.
Du skriver, at jeg kan prøve at søge i gmails hjælpefiler, men jeg ved ikke hvor jeg kan finde dem. Og så anbefaler du, at jeg kan prøve at genstarte browseren (Internet Explorer), men det ved jeg desværre heller ikke, hvordan man gør.
Problemet er opstået på min bærbare, men jeg prøvede lige at logge mig på gmail på min ældgamle stationære pc - og her er der ingen problemer med at vedhæfte en fil.

Venlig hilsen

Lars
Gæst
 

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons aug 14, 2013 16:21

Det tyder på, at problemet er på den bærbare - og måske nærmere Internet Explorer. Prøv at genstarte computeren. Du skal ikke sætte den på dvale, men genstarte helt ved at klikke på Windows-logoet (startknappen) => pilen yderst til højre for slukknappen => Genstart.

Når computeren er blevet genstartet, så tjek, om problemet stadig er der. Hvis det er, kan du prøve med et andet program til at gå på nettet med, fx Firefox, men det kan vi vende tilbage til.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Gæst » ons aug 14, 2013 17:23

Hej igen

Nej, desværre, det hjalp ikke at genstarte from scratch.
Den bærbare (HP) blev købt med Internet Explorer installeret og styresystemet Win 7 Home Edition.
Hvis jeg prøver en anden browser end den præinstallerede IE fx Firefox, kan jeg så samtidig have IE på maskinen?
Jeg beklager, men jeg er fuldstændig blank på disse her ting.

Venlig hilsen
Lars
Gæst
 

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons aug 14, 2013 19:35

Ja, du kan sagtens have Firefox samtidig med Internet Explorer - du kan endda bruge dem på samme tid, uden de generer hinanden.

Der er blot én ting, du skal være opmærksom på: Du skal vælge, hvilket af dem der skal bruges som standardprogram. Det har betydning, når du klikker på et link i en mail, linket vil blive åbnet i standardprogrammet.

Prøv at hente og installere Firefox herfra:
http://mozilladanmark.dk/

Når du installerer, vil Firefox tilbyde dig at importere dine bogmærker fra Internet Explorer. Og du vil blive spurgt, om du vil bruge Firefox som standardprogram. Sig ja til bogmærkerne, og sig nej til standardprogram. Hvis du bliver glad for Firefox, kan du altid senere gøre det til standardprogram (spørg evt. her).

Når du har fået installeret Firefox, så prøv at tjekke, om det virker med de vedhæftede filer i GMail.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Gæst » ons aug 14, 2013 20:12

Hej Kim

Jeg har nu downloaded Firefox, og nu kan jeg vedhæfte filer, så det var en rar opdagelse.
Jeg kan også se, såvidt jeg da lige har skimmet siden, at Firefox har et supportteam, som ser ud til at ligge i Danmark, men jeg kender ikke Ff, så jeg må ind at læse videre.
Har du en forklaring på, hvorfor jeg ikke kunne vedhæfte filer i gmail fra Internet Explorer?
Mange tak for din hjælp - jeg håber tingene ikke brokker sig igen.

Venlig hilsen
Lars
Gæst
 

Re: kan man få forbindelse til en gmail-support i Danmark?

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons aug 14, 2013 21:29

Ja, Firefox har et ganske udmærket support-team i Danmark :D

Jeg tør ikke sige, hvad der er gået galt i Internet Explorer. Det kan være et tilføjelsesprogram, der driller, det kan være en forkert indstilling, eller det kan være noget helt tredje.

Hvis du vil lære mere om Firefox, så tjek mine sider om programmet, du kan starte med denne:
http://kimludvigsen.dk/programmer-inter ... n-brug.php

Siderne er ikke helt nye, og der er sket ændringer i Firefox siden, men de giver dig alligevel en indføring i programmet og dets funktioner.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster

cron