Kompozer Problemer

Her kan du få hjælp til programmer eller funktioner, der er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Kompozer Problemer

Indlægaf frientre » fre nov 15, 2013 21:54

Hjælp!

Jeg har lavet en hjemmeside i Kompozer, men den kan ikke ses på nettet. Jeg har uploadet den til mit webhotel og det eneste jeg kan se er:

Index of /
Name Last modified Size Description

--------------------------------------------------------------------------------
directory Billeder 15-Nov-2013 21:42 -
[HTM] Galleri.html 15-Nov-2013 21:44 1k
[HTM] Index.html 15-Nov-2013 21:44 1k
[HTM] Kontakt.html 15-Nov-2013 21:44 1k
[HTM] SorenA.html 15-Nov-2013 21:44 1k
[HTM] Trylleshow.html 15-Nov-2013 21:44 1k
unknown favicon.ico 15-Nov-2013 21:44 1k


--------------------------------------------------------------------------------

Proudly Served by LiteSpeed Web Server at dagligtryl.dk Port 80

Det er sikkert noget med "stien", men jeg kan ikke gennemskue hvor det er. Adressen er http://www.dagligtryl.dk.

Mange hilsner
Søren Andersen

Mozilla/5.0 (compatible; MSIE 10.0; Windows NT 6.1; Trident/6.0)
frientre
 
Indlæg: 34
Tilmeldt: ons jun 11, 2008 12:32

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør nov 16, 2013 1:34

Det er et noget specielt problem - det er udbyderen, der ikke har fået sat sin server ordentligt op. Hvilket webhotel benytter du?

Nå, men du kan muligvis selv rette op på det ved at trylle filen Index.html om til index.html og så uploade den igen. Altså med udelukkende små bogstaver. Vær opmærksom på, at hvis det virker, når du har omdøbt filen, så skal du også ind og rette linket til forsiden på de andre sider, så det også bliver med små bogstaver.

Du bør for øvrigt altid kun bruge små bogstaver i filnavne, det gælder både til HTML-filer og billeder osv. Selv hvis webhotellet har sat serveren op korrekt, så kan det drille, hvis man bruger store bogstaver. Det samme gælder mellemrum og æ, ø og å, som man også bør undgå, men her har du heldigvis ikke et problem.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør nov 16, 2013 1:57

Jeg opdager lige, at du har et meget stort problem - medmindre, du udelukkende bruger hjemmesiden som et udvidet visitkort. Din tekst er lavet i form af billeder i stedet for som tekst. Det betyder, at Google og andre søgemaskiner ikke har noget at indeksere din side på, og du vil derfor ikke få ret mange andre ind på siden end dem, som du selv giver adressen til.

Hvis du bestemmer dig til at bruge tekst i stedet for billeder, vil du sikkert opleve, at du ikke længere har helt samme kontrol over opsætningen, fx vil det være svært at bruge spalter, så de fungerer ordentligt hos alle besøgende. Men det er efter min mening en billig pris at betale for at få en mere indekserbar side.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf frientre » lør nov 16, 2013 10:52

Tak for dit svar.

Nu har jeg ændret html filerne så de nu kun har små bogstaver i filnavnene og nu kan man se forsiden på nettet.
Problemet er nu at selvom jeg ændrer linkene på siden til de nye navne med små bogstaver "hopper" Kompozer
tilbage til de gamle navne med stort forbogstav. Hvorfor gør Kompozer det og hvad kan jeg gøre for at den "glemmer
de gamle navne?

Mit webhotel er surftown.

Jeg ved godt at jeg bør skrive teksten i Kompozer, men det driller og får billederne til at flytte sig, jeg har dog ikke givet op
og arbejder på sagen.

Mvh.

Søren
frientre
 
Indlæg: 34
Tilmeldt: ons jun 11, 2008 12:32

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør nov 16, 2013 11:13

Du skal ind på samtlige sider og ændre linkene, så de også får små bogstaver. Husk også at ændre linkene til forsiden.

Surftown, det overrasker mig. De plejer at have styr på tingene, jeg bruger dem selv. Normalt sætter man et webhotel op, så det leder efter forskellige startsider, fx index.html, index.htm, index.php og evt. flere andre navne - og så også med store bogstaver. Men de har så ikke haft delen med de store bogstaver med.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf frientre » lør nov 16, 2013 15:49

Hej Kim

Nu er der ved at være styr på tingene. Jeg startede helt forfra :shock: . Siden er på nettet, men der mangler tekst på to af siderne. Jeg er i gang med teksten og den bliver skrevet direkte i Kompozer. Tak for din hjælp og god weekend.

Mvh.

Søren
frientre
 
Indlæg: 34
Tilmeldt: ons jun 11, 2008 12:32

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør nov 16, 2013 16:32

Dejligt, at det lykkedes. Jeg håber, du vil bemærke forskellen i antal besøgende - og få glæde af dem - når du bruger tekst i stedet for billeder.

Lidt mere, du kan forbedre:

Lav også overskrifterne som tekst. Du skal bare huske at bruge overskriftskoder (i rullemenuen "Alm. tekst"), så vægtes ordene i overskriften højere end almindelig tekst. Overskrift1 bruges til sidens overskrift, mens overskrift2 bruges til en underoverskrift og overskrift3 til en mellemoverskrift. Hvis overskriften bliver for stor eller for lille, når du bruger overskriftskoderne, kan du tilrette størrelsen ved hjælp af tekststørrelsesknapperne.

Når man optimerer en side til søgemaskinerne, så er det vigtigt med sigende titel-tekster med relevante søgeord, filnavne med det/de vigtigste søgeord og overskrifter med de vigtigste søgeord. Hertil kommer naturligvis tekst, hvor søgeordene også indgår, og gerne lange/grundige tekster, men her er man jo lidt afhængig af emnet. Nogle ting kan man skrive mere om end andre.

Med hensyn til titel-tekster, dem der vises i browserens titelbjælke, øverst. Her kan du godt bruge en kort sætning med de vigtigste ord først. I stedet for "Galleri" på gallerisiden, kan du fx skrive: "Trylleshow, se søren A i aktion i galleriet." Trylleshow er et mere vigtigt ord end galleri, så det skal først. På siden Trylleshow kan du fx skrive noget i stil med: "Trylleshow, se hvad Søren A kan tilbyde dig af tryllerier." Eller "Trylleshow til firmafesten, brug Søren A", hvis du fx vil satse på firmafester.

Du har også feltet Beskrivelse i dialogboksen Sideegenskaber (samme sted som Titel). Det er også et meget vigtigt felt. Her kan du skrive en lidt længere tekst, op til omkring 160 tegn. Denne tekst vil nogle gange blive vist, når Google præsenterer søgeresultater, så det er en fin reklamemulighed til at lokke brugere ind på din side, og ordene bruges også af Google til indekseringen af siden.

Et par eksempler:
Trylleshowsiden:
Tryllekunstner Søren A tilbyder dig trylleshow til familiefester, firmafester og andre arrangementer. Oplev en tryllekunstner tæt på i stedet for på en scene.

Gallerisiden:
Se tryllekunstner Søren A tryllebinde sit publikum, uanset om han står på en scene eller går rundt mellem gæsterne til et arrangement.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf frientre » søn nov 17, 2013 13:58

Hej Kim

Tak for dine råd jeg arbejder videre med dem løbende.

Jeg har for sjov skyld prøvet at lave mine knapper om til at have en roll over funktion. jeg har brugt følgende under Image Properties:
Advanced Property Editor
HTML Attributes: Name sa
JavaScript Events:
onmouseup: document.sa.scr='billeder/sorenasort.jpg'
onmouseout: document.sa.scr='billeder/sorenasort.jpg'
onmouseover: document.sa.scr='billeder/sorenaorange.jpg'

Men det virker ikke. Jeg har ellers fulgt denne tutorial : http://www.youtube.com/watch?v=FpidpJJGBEY
Jeg kan ikke se at jeg har gjort noget anderledes måske lige bortset fra at gutten på Youtube har knapperne liggende i en separat mappe.

Igen tak for din hjælp og råd.

Mvh.
Søren
frientre
 
Indlæg: 34
Tilmeldt: ons jun 11, 2008 12:32

Re: Kompozer Problemer

Indlægaf Kim Ludvigsen » søn nov 17, 2013 21:04

Hej Søren

Jeg har desværre ikke styr på JavaScript, som du bruger til knapperne. Men det kan gøres på en bedre måde. Jeg har også lige opdaget et andet problem med din side. Jeg kom til at åbne den i et smalt browservindue, og så virker den ikke særlig godt - prøv selv at gøre vinduet smallere eller at åbne den på en mobiltelefon.

Jeg vil lige prøve, om jeg kan strikke noget sammen til dig til i morgen.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til Ludvigs Hjørne

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster