Internetproblem

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Internetproblem

Indlægaf Munchped » lør nov 16, 2013 16:25

Jeg har fået et lidt mystisk problem med hjemmesiden for en udenlandsk boghandel. Pludselig kan jeg ikke komme ind på siden, hverken fra min børbare Windows 7 PC, min iPad, eller fra en gammel bærbar som kører Ubuntu. Jeg skal tilføje at jeg tidligere har været inde på den pågældende side mange gange.
Jeg har trådløst net, Wifi, i lejligheden, men for nylig stod den gamle router af, og jeg måtte købe en ny. Problemet fortsættter efter jeg havde fået ny router, men det var som sagt allerede begyndt da jeg havde den gamle router.
Nu ligger det sådan at jeg til brug i sommerhuset har endnu et wifi-system, der modtager signalet via radio. Det fungerer godt nok, men systemet er ikke nær så hurtigt som mit sædvanlige system hjemme i lejligheden. På dette alternative system kan jeg mærkeligt nok sagtens komme ind på den pågældende side. Hvorfor denne besynderlige forskel?
Jeg har prøvet at skrive til den pågældende boghandel, og de forstår ikke hvad der skulle være galt.
Jeg skal tilføje at jeg ikke har problmer med andre hjemmesider.
Mvh
munchped

Mozilla/5.0 (iPad; CPU OS 7_0_3 like Mac OS X) AppleWebKit/537.51.1 (KHTML, like Gecko) Version/7.0 Mobile/11B511 Safari/9537.53
Munchped
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: man sep 02, 2013 17:38

Re: Internetproblem

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør nov 16, 2013 17:10

Når du har samme problem fra flere forskellige computere, inklusive din iPad, så tyder det på et eksternt problem. Og det, at en anden forbindelse virker, underbygger dette.

Første led ud i verden er din router. Jeg har faktisk en gang oplevet et lignende problem, hvor det var routeren, der drillede. Der var en lille håndfuld sider, som den nægtede at gå ind på, og der var ikke opsat filtre eller lignende i routeren. Den var blevet slidt, og alt var ok efter en udskiftning. Men eftersom du har samme problem med både den gamle og en ny router, så bør det ikke være problemet. Du kan dog prøve at tjekke i opsætningen, om der er opsat filtre.

Næste led er din internetudbyder. Det lyder ikke så sandsynligt, at problemet skulle ligge her, men man ved jo aldrig.

Næste led igen er på vejen til hjemmesiden eller selve hjemmesiden, der lider af midlertidige udfald.

Du har et par muligheder til at fejlfinde. Næste gang, så prøv at tjekke via denne hjemmeside:
http://www.downforeveryoneorjustme.com/

Hvis siden kun er nede hos dig, kan du prøve en traceroute/ping for at se, om der er hul igennem. Jeg ved ikke med Windows, men på din Ubuntu kan du installere programmet MTR via programhåndteringen. Hvis du efterfølgende ikke kan finde programmet - jeg aner ikke, hvor genvejen oprettes - kan du starte det via en terminal med kommandoen: mtr

I programvinduet kan du skrive adressen til boghandlen ud for Hostname og trykke på Enter, så tjekker mtr forbindelsen. Jeg kan desværre ikke hjælpe med hensyn til at tyde resultatet, hvis det kræver tydning, da jeg sidder på en forbindelse, som åbenbart blokerer den slags værktøj, men du kan evt. sammenligne med en adresse, som virker fint. Ellers kan andre med kendskab til programmet måske hjælpe.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Internetproblem

Indlægaf Kim Ludvigsen » lør nov 16, 2013 17:13

Lige en ting mere, du kan prøve: bytte rundt på de to routere. På den måde kan du få tjekket, om det er routeren, der er problemet.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 16 gæster