af Kim Ludvigsen » søn nov 17, 2013 20:59
Du har fået installeret et browserplugin, da du installerede et andet program - muligvis har du fået det sammen med nogle smileys til Messenger, Yahoo, GMail eller lignende. Husk til en anden gang at tjekke, hvad der står i dialogboksene, når du installerer programmer. Du har sikkert overset et flueben, du skulle have fjernet.
Nå, men til en løsning: Du skal afinstallere programmet, og det skulle du vist kunne gøre inde fra Tilføj eller fjern programmer-funktionen i din Windows. Se om du kan finde et program med navnet Bandoo og afinstaller det så. Du skal muligvis også ind i Chromes indstillinger og fjerne en tilføjelse. Klik på menuknappen i Chrome => Indstillinger => menupunktet Udvidelser ovre til venstre => find og slet Bandoo.
Mvh.
Kim Ludvigsen