Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Her kan du få hjælp til computerproblemer og programmer, som ikke er omtalt på Ludvigs Hjørne.

Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf svenne » man jan 06, 2014 12:51

Jeg kan forstå at Mozbackup ikke virker på en Mac, hvordan gør man så ?
For der jo STADIG ingen eksport-funktion i Thunderbird/firefox :(

Mvh

Mozilla/5.0 (Macintosh; Intel Mac OS X 10_6_8) AppleWebKit/534.59.10 (KHTML, like Gecko) Version/5.1.9 Safari/534.59.10
svenne
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man jan 06, 2014 12:29

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf Kim Ludvigsen » man jan 06, 2014 14:10

Med hensyn til Firefox, så er det nemmest at bruge synkroniseringsfunktionen til at overføre bogmærker, udvidelser, indstillinger osv. Du kan læse mere om funktionen her:
http://kimludvigsen.dk/programmer-inter ... ronisering

Med hensyn til Thunderbird, kan du kopiere hele profilen fra Window til Mac'en. Bemærk, at nedenstående vil slette konti, mails osv. på Mac'en, hvis du allerede har taget Thunderbird i brug der. Hvis du endnu ikke har installeret Thunderbird på Mac'en, så vent med at gøre det, til du har fået overført profilen.

På Windows-PC'en:
Luk Thunderbird - vigtigt!

I windows XP:
Klik på Start => Kør
I Windows Vista/7:
Klik på Windows-logoet (startknappen)

I skrivefeltet, skriv:
%appdata%
og tryk på tasten Enter

Du får åbnet en mappe, find undermappen Thunderbird og kopier den over på en USB-nøgle.

Sæt USB-nøglen i Mac'en.
Thunderbird skal være lukket.

Jeg har ikke styr på en Mac, så nedenstående er fundet på nettet. Jeg ved ikke, hvad de engelske tekster er oversat til:
I dock'en er er en ikon, der hedder Finder (på engelsk), klik på den. Klik på Go (på engelsk) i menulinjen, og klik så på Go to folder (på engelsk). Indsæt følgende i det åbnede vindue:
~/Library/Application Support/
Klik på Go (på engelsk). Du får nu åbnet en mappe.

Hvis du allerede har installeret Thunderbird på Mac'en, vil du have mappen Thunderbird her. Slet den.
Kopier nu mappen Thunderbird fra USB-nøglen og over i den åbnede mappe på Mac'en.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf Gæst » ons jan 08, 2014 8:28

Mange tak for dit hurtige og letforståelige svar.
Det skal prøves hurtigst muligt.

Mvh
Gæst
 

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf svenne » ons jan 08, 2014 13:00

Hej igen.
Det virkede desværre ikke, den anden vej.
Jeg har en Mac, der kører fint og en Acer med nyformatteret harddisk.
Så hvordan skærer man den ?

Mvh
svenne
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: man jan 06, 2014 12:29

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf Kim Ludvigsen » ons jan 08, 2014 14:00

Ah, jeg troede du ville flytte fra PC til Mac. Firefox er det samme, og Thunderbird er stort set samme fremgangsmåde, bare den modsatte vej. Men inden du går i gang, så lige nogle spørgsmål, for der er måske en bedre løsning:

Vil du benytte begge computere samtidig? Altså, så du kan sende og modtage mails på dem begge.
Benytter din mailkonto POP3 eller IMAP?
Har du flere konti eller blot en enkelt mailkonto?
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf Gæst » tors jan 09, 2014 17:15

Jo jeg vil gerne bruge dem begge to.
Det er IMAP konti
Jeg har flere konti. Gmail og Yahoo.

MVH
Gæst
 

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf Kim Ludvigsen » tors jan 09, 2014 17:33

Så kan det næsten ikke blive nemmere!

Installer Thunderbird på PC'en, og opsæt de to IMAP-konti på den. Herefter har du adgang til alle dine mails på begge computere. Under opsætningen skal du for hver konto bruge din mailadresse og dit brugernavn (hvis det ikke er det samme som mailadressen). Første gang du henter mail, skal du bruge din adgangskode, som du så kan bede Thunderbird om at huske fremover. Bemærk, at første gang, du henter mails, kan det tage et stykke tid, fordi alle de gamle mails hentes.

Firefox klarer du som tidligere nævnt med den indbyggede synkroniseringsfunktion.

Herefter vil du altid have de samme mails, bogmærker og indstillinger på begge computere.
Mvh.
Kim Ludvigsen
Kim Ludvigsen
Site Admin
 
Indlæg: 7263
Tilmeldt: tors jun 08, 2006 0:49

Re: Flytte Thunderbird-/Firefoxdata mellem Mac og Windows

Indlægaf Gæst » fre jan 10, 2014 3:14

Det prøver jeg. Tak for hjælpen

Mvh
Gæst
 


Tilbage til Hjælp til alt

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 16 gæster