Hej,
Jeg bruger Windows 7 og Google Chrome. I dag skete der flere gange noget mærkeligt, mens jeg surfede rundt på internettet. Første gang var på min skakklubs hjemmeside: skakforeningenodysseus.dk. Et ord øverst på siden var pludselig blevet til et link. Jeg klikkede på det, og blev sendt videre til en dating side. Samtidig gjorde mit virusprogram, Avast Free Edition, vrøvl. Jeg lukkede Chrome, startede den igen, og gik ind på samme side endnu en gang. Nu var linket væk. Senere gentog det hele sig på politiken.dk. Et ord i en artikel fremtrådte som et link. Jeg klikkede, samme dating side, og samme protest fra Avast. Jeg kørte en fuld virus scanning, men Avast fandt ingenting. Jeg besluttede så at bringe spørgsmålet op her. Jeg gik ind på siden "Hjælpeforum", klikkede på må og få på et tidligere indlæg fra mig selv, og pludselig var problemet der igen.
Da jeg er førdig med at redigere i indlægget, klikker jeg lige en gang på "Vis prøve". Mit indlæg kommer op i det færdige layout, men ordet "dating" er pludselig blevet til et link.
Hvad sker der? Og hvad i alverden er det?
Mvh
Mozilla/5.0 (Windows NT 6.1; WOW64) AppleWebKit/537.36 (KHTML, like Gecko) Chrome/32.0.1700.107 Safari/537.36
