Lisbeth Schrøder skrev:Hvad vil det sige at installere et andet FTP-program?
Det vil sige, at du installerer et program, der er beregnet til at sende filer med FTP. Ligesom du har installeret et program, som er beregnet til at redigere hjemmesider (KompoZer), og programmer der er beregnet til at vise hjemmesider (Firefox og Chrome). Der findes mange forskellige FTP-programmer, fx
FileZilla.
Et FTP-program fungerer som en filmanager (dem brugte man meget i gamle dage), men i stedet for kun at håndtere filer på én computer, så lader det dig håndtere filer på to computere. Du kan fx slette filer og overføre filer. Men hvis du ikke er vant til at bruge filmanagere, så kan det være en smule nørdet at bruge sådan et program. Du kan se et billede af programmet på den side, jeg linker til ovenfor. Hvis det ikke afskrækker, så prøv at installere og bruge det, men ellers er en netværksplacering nemmere at bruge.
Lisbeth Schrøder skrev:Og når du samtidig siger, der er intet problem og fejl i HTML-koderne, forstår jeg ikke , billederne ikke fremkommer.
Lad os sige, at du laver to flotte navneskilte til din hoveddør. På det ene står der Lisbeth, og på det andet står der Schrøder. Du skruer nu skiltet Lisbeth på hoveddøren, men du er løbet tør for skruer, så skiltet Schrøder lægger du i stedet på køkkenbordet. Hvis du nu kigger på hoveddøren, så mangler skiltet Schrøder. Skiltet fejler ikke noget, men du kan stadig ikke se det på hoveddøren.
Løsningen er at få fat i nogle skruer, og så skrue skiltet på døren. Der er ingen grund til at rette på skiltet, det er nemlig helt perfekt, det skal bare skrues på døren.
Lisbeth Schrøder skrev:Jeg er måske dum i de dele, men det synes helt ufatteligt alt sammen.
Du skal bare prøve at omstille tingene til noget mere kendt, som fx dørskiltene ovenfor, så bliver det meget nemmere at forstå.
Mvh.
Kim Ludvigsen