af Kim Ludvigsen » ons jul 09, 2014 15:59
Vil du have vist et tilfældigt billede, hver gang siden indlæses, eller skal billedet ændres, mens den besøgende ser på siden?
JavaScript kan bruges til at skifte billeder, mens den besøgende ser på siden, men JavaScript kan ikke aflæse indholdet i mappen på serveren. Der er i så fald to muligheder:
* Bruge faste filnavne og et kendt antal billeder, fx navngive dem billede1.jpg, billede2.jpg osv. Der findes grydeklare scripts til dette på nettet.
* Bruge en blanding af PHP eller ASP og JavaScript. Her aflæses antal og navne på alle filer i mappen af PHP/ASP, og de sendes så videre til JavaScriptet, der laver udskiftningen. Men her skal man nok selv sammenstykke en løsning, jeg tror det bliver svært at finde noget grydeklart. Du skal desuden have ændret filtypen på dine sider, så de kommer til at hedde fx index.php eller index.asp i stedet for index.html.
Mvh.
Kim Ludvigsen