af Kim Ludvigsen » tors sep 18, 2014 9:42
Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med "mapper med billeder fra mailprogrammet". Er det mapper, der indeholder mails med billeder? Eller er det mapper med billeder som er gemt på computeren og altså ikke i mailprogrammet?
Jeg tror ikke, der er meget at gøre, når mailene ikke ligger i slettet post i Windows Live Mail eller i papirkurven i Windows. Og dog: Kan hun være kommet til at flytte dem til en anden mappe i mailprogrammet i stedet for at slette dem? Så vil de netop ikke havne i Slettet post/Papirkurv.
I kan prøve at bruge søgefunktionen i mailprogrammet eller i Windows til at søge efter indhold i en af filerne. Hvis du ved, at en mail indeholder et usædvanligt ord eller sætning som ikke findes andre steder, så søg på det. Mails i Windows Live Mail opbevares som selvstændige EML-filer, så de medtages i en søgning i Windows.
Du kan også prøve at finde filerne manuelt, men jeg tror ikke, du kan finde dem, når du ikke kan ses i mailprogrammet. De ligger som standard i undermapper her:
C:\Users\<BRUGERNAVN>\AppData\Local\Microsoft\Windows Live Mail
Mvh.
Kim Ludvigsen