Youtube er desværre ikke det bedste eksempel, da de bruger to forskellige formater. Men lad mig gætte, at det er Flash, der driller.
Allerførst, har du prøvet at genstarte computeren? Det skulle i nogle tilfælde hjælpe.
Prøv at tjekke, om der findes en nyere driver til dit grafikkort. Du kan sikkert tjekke på computerproducentens hjemmeside.
Højreklik på en video, så skulle du kunne se, om det er en Flash- eller HTML5-video. Hvis det er Flash, så hent den nyeste version - det kan du gøre på denne side:
https://helpx.adobe.com/flash-player.htmlHvis problemet stadig er der efter ovenstående, og det er en Flash-video, kan du prøve at deaktivere hardwareacceleration i Flash:
Højreklik på en video for at åbne en højrekliksmenu, og klik så på Settings på menuen. Indstillingsvinduet Adobe Flash Player Settings åbnes.
Klik på ikonet nederst til venstre for at åbne siden Display.
Fjern fluebenet ud for Enable hardware acceleration.
Klik på Close.
Genstart Internet Explorer.
Mvh.
Kim Ludvigsen