Hej
Jeg har nu gentagene gange haft det problem, at jeg ved opstart af min computer får en blå skærm med beskeden "unmountable boot volume". Der står endvidere, at XP er lukket ned for at beskytte computeren, og at jeg skal deaktivere eller slette eventuel ny hardware/software, hvilket der ikke er noget af.
Jeg har googlet problemet, læst en del om det på diverse hjemmesider og er kommet frem til, at det kan løses rimelig let med SP1-hotfixen q315403. Det er åbenbart en hyppigt forekommende fejl i tidlige udgaver af XP, som hotfixen retter op på.
Mit problem er imidlertid, at hotfixen er til SP1, og jeg kører SP2, hvorfor det umiddelbart ikke er muligt at installere hotfixen. Den eneste windows-cd, jeg har, er "XP Home SP2", der kun er til geninstallation og reperation af software. Det er imidlertid den, jeg har brugt til at installere styresystemet. Computeren var så at sige tom inden.
Jeg tror umiddelbart godt, at jeg kan gennemskue mit problem: jeg mangler fundamentet, nemlig SP1, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det.
1. Er det på nogen måde muligt at installere en SP1-hotfix i SP2? Computeren kører fint, bortset fra "unmountable boot volume"-problemet.
2. Er det muligt at hente og installere SP1, når jeg allerede har SP2 installeret, eller er jeg nødt til at købe en ny kopi af XP, formatere og på den måde starte helt forfra?
P.S. Jeg løser "unmountable boot volume"-problemet ved at boote ovennævnte cd og køre chkdsk /r eller en repair-installation. Det har virket indtil nu.
På forhånd tak for hjælpen.
