af Kim Ludvigsen » søn maj 13, 2012 7:49
Af ren nysgerrighed, har du lavet siden i KompoZer fra starten af, eller har du først lavet den med et andet program og så bagefter er gået over til at bruge KompoZer?
Når jeg spørger, så er det fordi, du bruger tabeller til sidens layout, og det er ikke den bedste måde, og heller ikke en metode, som KompoZer lægger op til at bruge. Det ville have været bedre at bruge CSS, hvilket også ville have gjort det nemmere at ændre bredderne i menuen (så skulle det kun gøres ét sted i stedet for på hver side). Men du kan selvfølgelig sagtens fortsætte med den nuværende metode, det er trods alt nemmere end at skulle starte forfra med layoutet.
Nu, hvor jeg læser din beskrivelse af fremgangsmåden, så tror jeg nok, jeg har hørt om andre med det problem. Der er heldigvis andre metoder til at ændre bredderne. Jeg kan ikke selv efterprøve, om min KompoZer har samme fejl lige i øjeblikket, fordi jeg ikke har adgang til en Windows, og min KompoZer i Linux er en anden version.
Jeg kan ikke rette i din side på serveren, men jeg kan hente siderne og rette dem på min computer og så sende dem til dig. Herefter kan du uploade dem til serveren. Du kan dog også selv prøve med nedenstående, hvis du har mod på det.
Du vil gerne ændre til forskellige bredder på menupunkterne, og du bruger også forskellige bredder i øjeblikket. Hvorfor ikke bare bruge samme bredde på dem? Det er pænere.
Nå, men til den alternative metode:
Åbn en siden i KompoZer.
Klik på fanen Kildekode.
Find nedenstående kode, det er din menu:

Velkomst

Send et kort

Månedens fotograf

Galleri

Kontakt

Linjeskiftene er desværre nok ikke så overskuelige som i det ovenstående, så de er lidt sværere at få overblik over. Det, der skal rettes, er tallene ud for width, altså fx 122px skal ændres til fx 105px, eller hvad du nu vil have. Jeg ville som sagt rette dem, så de alle er lige brede. Der er flere steder, hvor der er kode, der starter med <td style="width: 122px, du kan evt. lede efter menuteksterne, og så gå baglæns til du finder koden. Altså søg efter Velkomst i siden, og find så koden <td style="width: 122px til venstre herfor. Gentag med Send et kort osv.
Efter rettelserne, så klik på fanen Normal, og du skulle nu gerne have de ønskede bredder. Gentag med de andre sider.
Hvis du synes, det er for svært, så sig til, så kan jeg gøre det for dig. Men desværre nok først i løbet af en dag eller to.
Mvh.
Kim Ludvigsen